Mattias Jonson klar for Djurgården

Fredag stod det klart, at svenske Mattias Jonson skifter fra Norwich til Djurgården for ca. otte millioner kroner.

Mattias Jonson skiftede for et år siden fra Brøndby til Norwich, men nu går turen hjem til Sverige for den svenske landsholdsspiller.

- At det blev Djurgården var noget, der er vokset frem. Jeg har kun hørt positivt om Djurgården som klub. Det er ikke bare Stockholms bedste klub, men også Sveriges bedste klub, og det føles inspirerende. Derudover har Stockholm også som by noget, jeg har savnet rent socialt, siger Jonson til TT.

Den 31-årige offensivspiller har indgået en kontrakt for tre og et halvt år, og han understreger, at valget udelukkende for ham stod mellem Djurgården eller at blive i Norwich.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen