Mere tv-tid til de mindre idrætsgrene

DR vil fremover sende andet sport end håndbold og fodbold. En række mindre idrætsgrene kan fra efteråret se frem til at få sendetid i et nyt program lørdag aften.

Den mere alsidige dækning er bl.a. sikret i en ny tv-aftale mellem DR og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) for de næste fem år. Aftalen omfatter de forbund, der ikke har deres egne tv-aftaler.

»Kontrakten er forhandlet på plads, men endnu ikke underskrevet. Normalt er det primært en aftale om nyhedsindslag, men den åbner også for minitransmissioner fra udvalgte idrætsgrene,« siger kommunikationschef Morten Mølholm Hansen fra DIF.

DR's nye program vil blive sendt om lørdagen i tidsrummet kl. 19-19.30.

Sportschef Olav Skaaning Andersen erkender, at dækningen af håndbolden har taget overhånd på DR.

»Samlet set går håndbold på DR ned, mens vi skruer op for andre idrætsgrene. Vi har haft succes med at dyrke bordtennis op. Sådan en lørdag kunne vi for eksempel sende uddrag fra et top 12-stævne . Det kunne også være atletik, DM i boksning eller andre ting,« siger Olav Skaaning Andersen.

jan.jensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen