Fodbold: Gravesen erkender problemer

Selv om den danske landsholdsstjerne Thomas Gravesen lever et liv på fodboldens luksusklasse blandt verdensstjernerne i Real Madrid, er fodboldlivet ikke lykkeligt. Gravesen har i denne sæson haft svært ved at få spilletid, og i onsdagens udgave af Ekstra Bladet erkender han åbent, at han har svært ved at finde sig til rette med sin plads på den defensive midtbane. I Everton, hvor han spillede før sit skifte til verdens største klub, tog han mere del i det offensive spil, hvilket han også gør på landsholdet. I Real Madrid er han decideret oprydder foran forsvaret.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har haft svært ved at vænne mig til den plads, jeg har fået på banen i Real Madrid. Jeg ved sgu ærlig talt ikke, om jeg overhovedet kan vænne mig til den, siger han til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen