David O'Leary forlænger med Aston Villa

Martin Laursen og Thomas Sørensen ved, hvad de har at holde sig til i Aston Villa i fremtiden. Torsdag oplyste Premier League-klubben nemlig, at man har forlænget kontrakten med manager David O'Leary, så den løber frem til 2008.

Samtidig med O'Learys forlængelse, forlængede også assistenttrænerne Roy Aitken og Steve McGregor deres kontrakter, hvilket hele tiden har været et krav fra managerens side.

- Jeg har hele tiden ønsket at blive i Villa, men det var vigtigt for mig, at Roy og Steve også blev i klubben i samme periode, fordi de er en integreret del af holdet. Aston Villa bør bringes tilbage til, hvor klubben hører til, og jeg er klar til udfordringen, selv om jeg ved, at der er meget arbejde, der skal gøres, siger David O'Leary.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen