Hestesport: Velin trækker sig

Den danske rytter Thomas Velin på hesten Equest Carnute har besluttet at trække sig fra den tredje og afgørende World Cup-finale i Las Vegas søndag aften.

I de to første finalerunder lavede den danske ekvipage begge gange to nedrivninger, og med en samlet 22. plads inden sidste omgang er en topplacering udelukket. Det er baggrunden for, at Velin lørdag aften besluttede at trække sig, oplyser Dansk Ride Forbund.

"Carnute springer fantastisk, men vi har fået fejl det samme sted hver gang i en trekombination, og derfor er der ingen grund til at fortsætte," siger Thomas Velin.

I stedet starter Velin og Equest Carnute i Grand Prix-springningen natten til søndag (dansk tid), hvor de skal møde en række ryttere, der ikke kvalificerede sig til søndagens finale.

JP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen