Ishockey: Rungsted dansk mester

Rungsted-Odense 4-2

Efter små 40 års ventetid kan to timer virke som en bagatel, men ikke for Otto Holten Møller.

Siden guldsæsonen 1962/1963 har han nemlig ventet tålmodigt på at se Rungsted igen vinde DM-guld, og på tærsklen til den store triumf blev den 74-årige pensionist meget karakteristisk holdt på pinebænken helt til sidste fløjt i Hørsholm Skøjtehal i aftes.





Tirsdag aften kunne Otto Holten Møller igen glæde sig over guldmedaljer til Rungsted. Han er far til holdets træner - Per Holten Møller. Foto: Mick Anderson





I den tredje og altså i sidste ende afgørende finalekamp fik Rungsted som sæsonens absolut bedste og mest konstante mandskab fortjent hevet de fineste medaljer i land, men det holdt hårdt. 4-2 blev resultatet, som Odense møjsommeligt prøvede at pille ved og først lod Rungsted score det ødelæggende mål seks sekunder før tid.

Nu behøver Otto Holten Møller ikke længere drømme sig tilbage til begyndelsen af 1960'erne for at få et gyldent glimt i øjnene. Dengang var han som kaptajn og back selv med til at spille titlen i hus, men dels som holdleder, dels som almindelig tilskuer har Otto Holten Møller oplevet den mellemliggende periode som en lang ørkenvandring.

Flere gange har Rungsted været tæt på, men hver gang er håbet blevet efterladt smadret på isen.

»Hvor er jeg lettet!! Jeg kan ikke beskrive størrelsen af den sten, der er faldet fra mit hjerte. Jeg har ventet så mange år og har ikke turdet tro på det, selv om vi var nået så langt,« udbrød en rørt Otto Holten Møller, der i parentes bemærket er far til Rungsteds nuværende træner med fornavnet Per.

Flot ramme

Han havde tilsyneladende fået pustet godt op under sine spillere, der opildnet af den stemningsmættede ramme med et utal af stjernekastere og en imponerende lydkulisse lagde ud som lyn og torden. DM-medaljerne skulle tydeligvis hænges om halsen hurtigst muligt, og fra alle ledder og kanter bombarderede de Odense-målet. Mellem stængerne så Derek Herlofsky imidlertid som sædvanlig ud til bare at blive bedre, jo flere skud han måtte afværge.

Især en veloplagt Leonid Truhno var flere gange ved at hæve armene i jubel over den forløsende fuldtræffer, men hver gang fik den fynske mirakelmager på forunderlig vis smidt stokken eller en del af sin krop ind i puckens bane.

I takt med hans sikre indgreb fik Odense langsomt presset spillet længere op mod midten, og kort inde i anden periode kom belønningen, da Rasmus Holst på en løs chance fladt fik passeret Henrik Bjerring i Rungsted-målet.

Pludselig blev alle i Hørsholm Skøjtehal helt stille - selvfølgelig undtagen den lille skare medrejsende Odense-tilhængere, der til gengæld kun fik lov at drømme om guld i godt minut. Så havde Rungsted fået udlignet. Nærmest selvfølgelig var dagens mand i skysovs Roger Elvenes, der på den måde viste sig mere end værdig til hæderen som månedens Rungsted-spiller, som han noget utraditionelt var blevet kåret til sammen med brormand Stefan.

Dramatisk og intenst

Selv uden scoringen havde hæderen nu været ganske fortjent, men desværre ansporede de hurtige scoringer ikke spillerne til at sætte yderligere tryk under kedlen med underholdning i. Tværtimod udviklede det hele sig til en noget rodet og tilfældig omgang ishockey, men med kampens vigtighed i mente kunne tilskuerne til gengæld ikke klage over mangel på dramatik og intensitet, der blev hjulpet på vejen af en lind strøm af udvisninger.

Begge mandskaber havde dog gevaldige problemer med rigtigt at få overtals-spillet til at køre, men mod slutningen af anden periode havde Odense både Kristian Lodberg og Torben Benjaminsen til afkøling, og dermed fik Daniel Granqvist både tid og plads til at brillere med en skarp aflevering ind foran mål.

Spillet helt fri kunne Leonid Truhno næsten ikke andet end at give Rungsted føringen med bare otte sekunder at spille inden sidste pause, men trods den sene dukkert kæmpede Odense.

Gav ikke op

I den afsluttende periode gentog historien sig fra anden - Odense scorede til 2-2 ved Jens Hellsten, for bare kort efter at se Dennis Ohlsson få en friløber på en tilfældighed og igen sikre hjemmeholdet føringen.

Efter den lange ventetid holdt Rungsted denne gang hele vejen hjem, selv om Odense skal have stor ros for aldrig at give op. Til sidst var alle anstrengelserne forgæves, og på tilskuerpladserne kunne en Otto Holten Møller omsider få sit ønske opfyldt.

Men for hans skyld behøver der ikke gå 40 år inden næste guldfest.

thomas.kristensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen