Fodbold: United fik halvårsoverskud på 374 mio. kr.

Verdens rigeste fodboldklub, Manchester United, kunne tirsdag berette om et halvårsregnskab med et overskud på 374 millioner kroner. Resultatet, der var 79 procent bedre end det seneste halvårsregnskab, skyldes primært salget af Andy Cole og Jaap Stam til hhv. Blackburn og Lazio.

Den engelske mesterklub advarer dog investorer om, at højere spillerlønninger, en udløbende sponsoraftale med Umbro og afskrivninger på nye spillere vil have en negativ effekt på klubbens næste halvårsregnskab.

Klubben kalkulerer med, at spillerlønninger kommer til at æde 50 procent af overskuddet.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen