Fodbold: Knæskade tvinger Robert Pires til VM-afbud

Arsenals franske landsholdsspiller Robert Pires må vinke farvel til VM-slutrunden i fodbold i Sydkorea/Japan.

Den formstærke fløjspiller fik den nedslående besked, da han mandag besøgte en specialist i Paris for at få vurderet omfanget af den knæskade som opstod, da franskmanden faldt forkert ned på sit ben i forsøget på at undgå en tackling i lørdagens FA Cup-kvartfinale mod Newcastle.

VM bliver en profil fattigere, men skaden forringer just ikke de danske chancer forud for de to landes opgør i det indledende gruppespil i Korea.

Meldingen kommer heller ikke specielt belejligt for Arsenal, der nu må undvære Pires i jagten på det engelske mesterskab. Pires er ude for resten af sæsonen og skal formentlig opereres i slutningen af denne uge.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen