Ishockey: Islanders vandt med tenniscifre

New York Islanders vandt lørdag aften en overbevisende 6-2 sejr, da holdet uden danske Frans Nielsen gæstede Washington Capitals.

16.453 tilskuere i Verizon Center i Washington så Mike Sillinger og Miroslav Satan bringe Islanders foran 2-0 i første periode, mens Marc-Andre Bergeron og Chris Simon øgede til henholdsvis 3-0 og 4-0 i anden periode.

Miroslav Satan scorede sit andet mål i kampens 3. periode, inden Washington Capitals pyntede lidt på stillingen med to mål indenfor 34 sekunder.

New York Islanders' nyerhvervelse Ryan Smith fik en god debut og scorede til 6-2 med 2,54 minutter tilbage af kampen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen