Det kan ikke ske igen

Sportsredaktøren spørger om miraklet fra 1992 kan gentage sig. Svaret er nedslående.

Artiklens øverste billede
Christian Thye-Petersen.

Nogle dage kan man huske i detaljer selv 20 år efter. Hvor man var, og hvem man var sammen med.

Den 26. juni 1992 er for mange en af de dage. Da Danmark havde besejret mægtige Tyskland i EM-finalen kunne de færreste bare blive hjemme og fejre det med sig selv, de måtte ud, ud til de andre, politiet havde flag på kasketten, og folk festede i springvandene. Sportens fascination og fodboldlandsholdets samlende kraft mærkede man den dag.

Det er næppe forbigået opmærksomheden, at det er 20 år siden, og at Danmark igen er med ved EM. Kan det ske igen? Kan den 1. juli 2012, finaledagen, gå hen og blive endnu af de dage? Spørger man så, og optimismen bygger sig op, fordi man gerne vil være optimist, man vil gerne tro på det.

Men det kan ikke ske igen. Det vil ikke ske igen.

Det er den realistiske analyse. Man kan håbe det, men at tro det vil være naivt.

Den moderne fodbold har udviklet sig voldsomt på de 20 år, og den individuelle kvalitet og kraft, der er samlet på de hold, som Danmark skal igennem bare i den indledende pulje, er så stor, at det vil grænse til det sensationelle, hvis Morten Olsens landshold kvalificerer sig til kvartfinalen.

Håbet har man.

Hertil, gode læser, har du læst ord, som jeg satte samme i luftrummet over Ukraine - undervejs fra Kolobrzeg til Kharkiv. I min oprindelige tekst fortsatte jeg med at beskrive det aldeles gnidningsløse forløb i optakten for det danske landshold og den fysiske og mentale parathed, der kendtegnede landsholdet.

Det har jeg nu slettet, chokket kom i 11.time, da Niki Zimling blev kørt væk i en ambulance fra den lukkede træning fredag aften. Et billede viste Zimling liggende på en båre med støvle og strømpe taget af højre fod. I denne skrivende stund vil jeg belært af mange erfaringer ikke spekulere eller definitivt dømme Niki Zimling ude af lørdagens kamp mod Holland. Blot konstatere, at det naturligvis er en overhængende risiko og et chok for alle omkring landsholdet.

Men reserven står klar, og set fra min sidelinje er det en god erstatning. Navnet er Poulsen, Jakob Poulsen. FC Midtjyllands midtbanedynamo har i min optik overhalet Christian Poulsen og er simpelthen i sit livs form.

Det ville være respektløst over for Zimlings præstationer på landsholdet ikke at betegne det som en svækkelse - men nogen katastrofe er det ikke.

Holland er et hold af verdensstjerner, og vurderet fra min sidelinje ville Danmark hente point i en ud af fem, måske fire, kampe. 20 procents chance. For at fange procenterne i aften skal i hvert fald tre forudsætninger være opfyldt:

• Defensiven skal stække de hollandske kanter Arjen Robben og Ibrahim Afellay, der er giftige som både afsluttere og chanceskabere.

• Spillerne skal turde spille sig ud af de første hollandske pres, når bolden er erobret. Kun på den måde kan Danmark udfordre den hollandske defensiv, som er det - relativt set - svage punkt.

• De alvorlige personlige fejl, som er set i de seneste testkampe, skal minimeres markant, helst elimineres.

Og så skal chokket i 11. time overvindes.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen