Jeg ville stadig vælge Kjær

Så er der afgang. Søndag rejser fodboldlandsholdet til Polen og status pt.?

Egentlig grund til optimisme. Seneste, ikke sidste, indtryk var matchen mod Australien – ganske vist et uspektakulært et af slagsen, en sidste udramatisk dag på kontoret, hvor skrivebordet kunne ryddes for spørgsmål, inden arbejdspladsen forlægges til Polen og Ukraine.

Blot lykkedes det ikke helt, det der med at få fjernet tvivlen om startopstillingen til den første match ved EM mod Holland, og det passer nu i virkeligheden nok Morten Olsen ganske godt. Det ser ud til, at landsholdstruppen er fysisk, hvor den skal være, langt de fleste spillere har spillet regelmæssigt for deres klubber, om end det ses, at William Kvit og Christian Eriksen tog småskader med sig, da de sluttede sig til landsholdslejren.

Bedre udgangspunkt

Men fundamentalt set et helt andet og meget bedre udgangspunkt for landsholdet end i Sydafrika 2010.

Målmandsduellen er afgjort. Reelt har der næppe været tale om en duel, det har været givet, at Olsen ville vælge Stephan Andersen. Indrømmet, jeg ville have valgt Anders Lindegaard, fordi fornemmelsen siger mig, at han er en stærkere målmand. Dertil har han en personlig udstråling, en tilstedeværelse, som potentielt kan løfte et hold.

Men ok, før kampen mod Australien lignede Stephan Andersen det konservative valg, efter kampen det rigtige. Man kan ikke sundt argumentere mod Morten Olsens målmandsvalg. Stephan Andersen gjorde det fremragende.

Duel mellem Kjær og Bjelland

Min formodning har hele tiden været, at de 11 startende mod Australien også ville stå på holdkortet til matchen mod Holland. Det tror jeg vel stadig på, men sikker kan jeg ikke hævde at være.

Ved at give Simon Kjær og Andreas Bjelland en halvleg hver i kampen antydede Morten Olsen, at der bliver tale om en reel duel om pladsen ved siden af Agger i midterforsvaret. I den sammenhæng er det mindre interessant, at Bjelland faktisk scorede, selv om det naturligvis ikke skal komme ham til skade. Jeg ville stadig vælge Simon Kjær, jeg kan ikke tilslutte mig koret, der synger så ihærdigt om hans mangler.

Efter sit kometagtige gennembrud på landsholdet er Simon Kjærs karriere helt åbenlyst inde i en problematisk fase, den unge mange er mindre overbevisende, men at afskrive så ung en spiller med de meritter han allerede har vist i makkerskab med Daniel Agger tenderer det latterlige. Duellen er reel, men bedømt på de to halvlege er det ikke indlysende, at Olsen skal bytte Kjær med Bjelland. Behold Kjær i startopstillingen..

Blege kampe af Christian Eriksen

En anden ubekendt er Thomas Kahlenberg, der har revitaliseret sin karriere i Frankrig. En spiller, som Morten Olsen altid har sat stor pris på, og som fremstår i god form. For to uger siden ville jeg have udelukket det, men forrygende talentfulde Christian Eriksen har haft to meget blege testkampe mod henholdsvis Brasilien og Australien. Kan man forestille sig Christian Eriksen på bænken mod Holland? Tjahh…

Når jeg uden at tøve peger på en fastholdelse af Christian Eriksen i startopstillingen er det i tillid til, at han vil blive bedre og bedre og ikke mindst ved mindet om den geniale hælaflevering, der førte til 1-0 målet mod Australien.

Christian Eriksen kan alene afgøre fodboldkampe, og sådan en spiller skal naturligvis spille.

Olsens kanin-vane

Således når jeg alligevel frem til, at Morten Olsen bør begynde med de 11, der begyndte mod Australien, og jeg vil blot lade det stå som et lysende P.S., at Morten Olsen har en irriterende vane med at hive en kanin op ad hatten, som ingen eller få havde forudset. Ved VM i Sydafrika dukkede således Thomas Enevoldsen op ad hatten og startede på banen mod Holland…

Spiller Morten Olsen også en joker denne gang? Og hvem bliver det?

Herligt, der er basis for masse af fodboldsnak, inde det bliver alvor.