Hvem skal vi have med til EM?

Sportsredaktøren har et par jokere til det danske EM-hold. Er du enig?

Sydafrika var ikke det store sus. Jo, landet var - det smukkeste jeg endnu har været i. Men oplevelsen med fodboldlandsholdet til VM i 2010 var desværre frustrerende for dem, der var med, og for dem, der fulgte med.

Men mest af alt naturligvis for spillerne og landstræner Morten Olsen.

Presset og stresset

Sandheden om det landshold er, at det var et presset og stresset kollektiv, fordi en stribe spillere, der have båret holdet så flot i mange år, var ude af kampform, andre var småskadede og nogle bare helt almindeligt skadet.

Hele oplevelsen blev på sin vis fremhævet, da Jon Dahl Tomasson brændte et straffespark mod Japan og blev skadet, da han med nød og næppe skrabede riposten ind. Det skulle bare ikke være landsholdets turnering - og blev det så sandelig heller ikke.

På onsdag udtager Morten Olsen så det landshold, der skal til europamesterskaberne i Polen og Ukraine om en lille måneds tid, og det ser på forhånd meget bedre ud det hele. Meget bedre. Bortset fra lodtrækningen altså.

Positivt på skadesfronten

Lad os se på landsholdets sande tilstand sammenlignet med samme periode før Sydafrika for to år siden: Alle nøglespillere ventes klar, og de har spillet i deres klubber, om end Christian Poulsen lige nu slås med en skade.

Daniel Agger, Christian Eriksen og Nicklas Bendtner har ikke bare spillet, men spillet godt, hvis bulletinerne taler sandt. Og så er Thomas Kahlenberg efter en lang, trist periode på vej til at revitalisere sin karriere i danskerklubben Evian. Han spiller, og også han spiller godt, forlyder det.

Venter med tre spillere

Lad mig således vove mig ud i rollen som mandagstræner: Thomas Kahlenberg skal med, det rå talent, potentialet og erfaringen berettiger til det, og han kan bruges på flere offensive pladser.

I min egen lille landsholdsudtagelse er der kun tre pladser ”åbne”, og mit bud er, at Morten Olsen venter med at udtage helt op til netop tre spillere, indtil Superligaen er afsluttet.

De første 20

Set fra Sidelinjen er følgende 20 spillere med: Tre målmænd (Sørensen, Andersen og nok Lindegaard), Daniel Agger, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Lars Jacobsen, Simon Poulsen, Daniel Wass, Michael Silberbauer, William Kvist, Niki Zimling, Christian Poulsen, Jakob Poulsen, Christian Eriksen, Dennis Rommedahl, Michael Krohn-Dehli, Lasse Schøne, Thomas Kahlenberg og Nicklas Bendtner.

Mange vil regne med, at FC Nordsjællands Tobias Mikkelsen kommer med. Olsen har udtryk begejstring for ham, og han har absolut gjort det pænt på landsholdet, når han har fået chancen. Personligt ville jeg vælge Mikkel Beckmann frem for Tobias Mikkelsen, når scenen er den internationale. Men ok, skal jeg gætte, gætter jeg på, at Tobias Mikkelsen er med.

Junker eller Pedersen?

Den store frygt omkring landsholdet er, at Nicklas Bendtner skulle blive skadet, for det er svært at pege på den kvalificerede afløser. Mit bud er også, at Morten Olsen tager enten Mads Junker eller Nicklas Pedersen med, men næppe dem begge. Simon Makienok og Nicklas Helenius er ikke klar til international topfodbold, er min vurdering.

Man kan heller ikke udelukke, at Mikkel Beckmann kan snig sig med som alternativet til Nicklas Bendtner, selv om han er en helt anden offensiv type.

Men man skal huske på, at da Bendtner måtte tages ud i åbningskampen mod Holland i Sydafrika, blev han erstattet af… Mikkel Beckmann. Den indlysende erstatning som enlig topangriber manglede også dengang. Men: Jeg ville give de tre sidste pladser til Nicklas Pedersen, Mikkel Beckmann og (min overraskelse) Kasper Lorentzen.

Bemærk: Efter den klumme blev skrevet, har Mikkel Beckmann selv meldt fra til EM

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.