"Det handler om at tage sporten alvorligt"

Natten til søndag trådte han op, Brian Nielsen, i DR's Koncertsal, og lagde krop til en gedigen øretæve, fortæller vores boksereporter Michael Enggaard veloplagt i mandagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Brian Nielsens betvinger, Evander ”The Real Deal” Holyfield, er også ”over the top”, men har dog været på toppen, sådan rigtigt, og selv om man aldrig - uagtet hvordan man i øvrigt ser på denne sport - skal underkende det mod, der skal til for at gå op i en boksering, og ej heller kan ignorere en sælsom værdighed i Brian Nielsens tilbagevenden til den metier, der var hans, ja så har min personlige tanker om dette projekt ikke ændret sig.

Set i den kontekst, der er almindelig for os, som følger den professionelle sports afskygninger professionelt, søger man stadig efter berettigelsen af sådan en boksekamp.

Alligevel er heller ikke jeg upåvirket af det uromantiske, lavpraktiske argument, der lyder, at hvis nogle vil betale Brian Nielsen for at genopstille og servere lidt pay per view underholdning - hvorfor så overhovedet blande sig i det, hvorfor have en mening om det?

Så længe det er helbredsmæssigt forsvarligt, naturligvis.

Min replik vil være, at det handler om at tage sporten alvorligt. Sport er underholdning, og al professionel sport er en balancegang mellem professionelle atleter, der praktiserer deres erhverv, og underholdning. Uden det ene findes ikke det andet.

I tilfældet Nielsen-Holyfield tipper balancen set fra min sidelinje, og det bliver underholdning falsk varedeklareret som sport. Uretfærdigt over for et par aldrende pugilister, der gjorde deres bedste? Måske, jeg har gransket min egne argumenter og kan bedst redegøre for standpunktet således:

Det handler om, at elitesport skal have en retning - der skal være en mening med det. Det skal føre et sted hen. Det skal føre til et mesterskab, til nedrykning, det skal føre til deltagelse ved OL, det skal føre til en rekord.

Det gør sig bare ikke gældende her, denne kamp fører ingen steder hen, det sportslige element fortoner sig, tilbage står kun underholdningen, og det er ladt op til den enkelte, om Brian Nielsens karisma og karikerede fremtoning kan bære underholdningen hjem, og om eventen er 10.000 kroner værd på de dyreste pladser.

Brian Nielsens comeback var med mod, men uden retning. Det samme vil gøre sig gældende, hvis Brian Nielsen bokser igen.

Til gengæld vil alle, der følger dansk fodbold formodentlig give mig ret i, at der er masser af retning og mening i Superligaens nedrykningsslag, som efterhånden gør sig fortjent til betegnelsen historisk.

Syv hold risikerer med fire runder tilbage i turneringen at rykke ned. Esbjerg og Randers vandt over henholdsvis Nordsjælland og Horsens, og det blev det hele bare endnu mere spændende og nervepirrende af.

Og sådan skal elitesport være.