Eriksen er fremtiden

Lige nu, i dette øjeblik, er jeg ved at falde i fælden. Den fælde, det er, at tillægge en testkamp for stor betydning.

Derfor må forbeholdet nødvendigvis tages her umiddelbart efter Danmarks testkamp i Parken mod mægtige England, der ikke synede så mægtige endda – det danske 1-2 nederlag til trods.

Der bliver markeret løsere, tacklet lettere og passet mere på sig selv i en testkamp, og det kan være en af grundene til, at Christian Eriksen gennem sit spil kunne meddele, at han – og ikke Nicklas Bendtner – ligner den lysende stjerne i denne landsholdsgeneration.

At han så kommer til at dele stråleglansen med Daniel Agger, uden sammenligning landsholdets største profil, er en anden sag, og alt dette igen bedømt på en enkelt kamp, en testkamp.

Når det er sagt, synes det bekræftet, at Christian Eriksen i hvert fald har minimeret afstanden til en fast plads i startopstillingen yderligere.

Denne unge spillers første berøring, hans løb med bolden og timingen, netop timingen i hans spil er noget usædvanligt, og her varer jeg mig så fra at falde i endnu en fælde – nemlig sammenligningen med Michael Laudrup. Men den falder lige for.

To stikninger – med perfekt timing selvfølgelig – til direkte målchance, et skud på stolpen, hælaflevering til åben chance og oplæg til målet, naturligvis. Det var Christian Eriksens offensive bidrag, og dertil havde han i al fald viljen til og i nogen også grad evnen til at tage de vigtige ”forsvarsløb”.

Med en fast plads i Ajax Amsterdam bliver dette indlysende talent sværere og sværere at komme uden om til startopstillingen – selv i en helt anderledes kamp i Norge den 26. marts.

Christian Eriksen er fremtiden på det danske landshold. En fremtid, hvis perspektiver man ikke for alvor blev klogere på efter en svingende, men til tider velspillet match mod England. Kan dette danske landshold kvalificere sig til EM?

Det kræver i hvert fald, at Christian Poulsen finder tilbage til det niveau, som han havde, da han kamp efter kamp for landsholdet fremstod som den vigtigste og mest driftsikre spiller. William Kvist kan næppe endnu erstatte Christian Poulsen. Sammen har de endnu ikke overbevist om konstellationens bæredygtighed.

Det kræver formentlig også, at problemerne på venstre back bliver løst. Enten ved at Simon Poulsen løfter sit niveau, eller ved at Morten Olsen finder en anden løsning, som ikke indebærer, at han er nødt til at fjerne Lars Jacobsen fra højre back.

Og så kræver det givetvis, at Nicklas Bendtner kommer til at spille fast i en klub og får indfriet sit potentiale, som jeg ærlig talt finder det useriøst at betvivle.

Alt dette bedømt på ryggen af en kamp mod England. En testkamp.

Jeg gik i fælden.