Rasmussen vil ikke tale med JP

<p>Michael Rasmussen forsvarer egne interesser og ønsker derfor ikke at svare på spørgsmål fra Jyllands-Posten om Post Danmark Rundt.</p>

Artiklens øverste billede
Michael Rasmussen nægterat tale med Jyllands-Posten. Foto: AP

Monaco

Michael Rasmussen ønsker at køre Danmark Rundt, når hans karantæne snart udløber.



Det har han meddelt DCU, og han har udbedt sig et hurtigt svar, da en eventuel ny kontrakt angiveligt er betinget af hans deltagelse i løbet. Han har aldrig tidligere vist interesse for Post Danmark Rundt, men hans kontrakt står og falder med deltagelse, har han meddelt.



Det har udviklet sig til en ny strid mellem DCU og Michael Rasmussen, og Jyllands-Posten forsøgte at stille spørgsmål til hans aktuelle situation og hans kontrakt, men det vil han ikke svare på.



Må jeg stille et par spørgsmål til Post Danmark Rundt?



»Nej tak.«



Hvordan kan det være?



»Vi har haft en sms-udveksling på et tidspunkt, og der synes jeg, at jeg nævnte, hvad jeg mente om at tale med jer,« siger Michael Rasmussen.

Kritiske spørgsmål

Den danske rytter er utilfreds over, at Jyllands-Posten har bragt en historie om hans træning med Jakob Fuglsang. Historien er baseret på, at Bjarne Riis til B.T. har udtrykt bekymring over, at Jakob Fuglsang og Michael Rasmussen træner sammen.



»Jeg synes bare, at jeg har haft dårlige erfaringer med Jyllands-Posten,« siger Michael Rasmussen.



Er det fordi, at man ikke må stille kritiske spørgsmål til dig?



»Jeg er heldigvis fri til at snakke med dem, som jeg har lyst til at snakke med. Er det noget galt i, at jeg taler min egen interesse. Jeg skal ikke lægges til last for, at jeg gør, hvad der er i min egen interesse, og at jeg ikke hjælper Jyllands-Posten med at sælge aviser.«

Forlod løb i 2003

I 2007 afviste Michael Rasmussen ligeledes at tale med Jyllands-Posten, fordi avisen havde viderebragt et citat fra antidopingchefen i den internationale cykelunion (UCI).



UCI sagde dengang, at unionen ikke kunne finde og foretage dopingkontrol på den danske rytter op til Tour de France, og det vakte bekymring.



Michael Rasmussen deltog i Post Danmark Rundt i 2003, men han forlod løbet halvvejs, da han prioriterede forberedelsen til Meisterschaft von Zürich.



Det skabte dengang stridighed mellem rytteren og Danmarks Cykle Union.



Michael Rasmussen nægtede ligeledes at tale med Jyllands-Posten, fordi avisen havde viderebragt et citat fra antidopingchefen i den internationale cykelunion (UCI).



UCI sagde dengang, at man ikke kunne finde den danske rytter op til Tour de France 2007, og det vakte bekymring på grund af manglende dopingkontrol.

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen