Er baseballspillere syge?

<p>Otte procent af spillerne i amerikansk baseball har fået lov at tage forbudt medicin, fordi de tilsyneladende alle lider af adhd.</p>

Artiklens øverste billede
Roger Clemens fra New York Yankees er en af de mange spillere, der har måttet forsvare sig mod anklager om dopingmisbrug. Foto: Duane Burleson/AP

En syg sport.

Sådan har baseball længe været betegnet blandt internationale dopingbekæmpere, og den amerikanske Major League Baseball (MLB) er med til at bekræfte netop den opfattelse.

Ifølge ligaens egne oplysninger hævdede 106 spillere i sidste sæson at lide af adhd, tidligere kendt som damp herhjemme, og fik derfor dispensation til at bruge medicin, der ellers er ulovligt ifølge dopingreglerne.

Antallet svarer til otte procent af samtlige spillere i MLB, hvilket fremkalder følgende reaktion til nyhedsbureauet AP fra lægen Gary Wadler, formand for den komite, der udfærdiger listen over forbudte stoffer for det internationale antidopingagentur (WADA):

»Det er utroligt. Det er fuldkommen spektakulært. Der synes at være en hel epidemi af adhd blandt baseballspillerne. Jeg har haft privat praksis i adskillige år og kan tælle tilfældene af adhd på én hånd. At hævde, at tæt på 10 procent af MLB-spillerne har det, skriger på en forklaring. For mig som mediciner er det utroligt langt fra egne erfaringer.«

Smidt ud af OL

Gary Wadler opfordrer MLB til at oprette et uafhængigt panel og få gennemgået alle dispensationerne i et forsøg på at genvinde lidt af troværdigheden for en sport, der i forvejen har været hårdt medtaget de seneste år.

I 2005 blev baseball sammen med softball kylet ud af det olympiske program som den første disciplin siden polo i 1936, og OL i London 2012 vil derfor blive afviklet med kun 26 sportsgrene mod 28 i de seneste mange udgaver.

Lederne iværksatte dog straks en kampagne for igen at komme ind i varmen hos den internationale olympiske komite (IOC) og har fået gennemtvunget en afstemning på efterårets kombinerede IOC-session og -kongres i København, hvor værtsbyen og konkurrencerne til OL 2016 vil blive udvalgt.

Endnu tør hverken sporten eller IOC-toppen udtale sig om chancerne, selv om de rebelske ledere i MLB skønnes at have skadet missionen ganske eftertrykkeligt.

Ikke kun med afsløringen om adhd, men også med den meget omtalte Mitchellrapport fra december 2007.

Mildere sanktioner

Som de øvrige professionelle ligaer i USA ønsker MLB ikke at være omfattet af WADA's dopingkontrol og opererer i stedet med egne og langt mildere sanktioner, og vedvarende rygter om et massivt problem tvang i sidste ende ligaen til at udstyre den tidligere senator George Mitchell med ansvaret for at undersøge omfanget til bunds.

I 20 måneder gennemtrawlede han alle tilgængelige dokumenter og talte med både høj og lav, inden han fremlagde en skrivelse på 409 sider og en lang række anklager mod navngivne stjerner.

85 spillere blev hevet frem til skafottet med Roger Clemens, Eric Gagne, Jason Giambi og Gary Sheffield som de mest fremtrædende, men de slap uden karantæne, da MLB havde givet alle amnesti for at få flest mulige detaljer og sandheder frem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.