Bentsen og Maze videre i Slovenien

Førstedagen af Pro Tour-turneringen i bordtennis i slovenske Velenje var hård ved de danske singlespillere. Kun to af de fem deltagere i hovedturneringen klarede således skærene i deres første kamp.

Ikke uventet var Michael Maze stærkere end sin serbiske modstander Marko Jevtovic, som blev besejret 4-2 i sæt. Og Allan Bentsen gjorde endda endnu kortere proces, da han slog slovakken Thomas Keinath med 4-1.

Derimod måtte Finn Tugwell lade livet i turneringen. Han førte ellers 3-1 i sæt mod Aleksej Liventsov, men russeren kom flot igen og vandt de tre sidste sæt. Tugwell fik følgeskab af 18-årige Kasper Sternberg, der måtte se sig slået 1-4 af østrigeren Stefan Fegerl.

Endelig tabte turneringen eneste kvindelige danske islæt, Mie Skov, sin kamp i første runde mod nummer 41 i verden, Elke Wosik fra Tyskland, med 2-4.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen