Fodbold: Nigeria slog ærkerivalerne

Nigeria har været i finalen ved African Nations Cup hele fem gange, og mandag fik den afrikanske fodboldmagt den bedst tænkelige start ved at slå Ghana 1-0 på et mål af Taie Taiwo i det 85. minut.

Opgøret mellem de to bitre rivaler havde alt det, som afrikansk fodbold er kendt for, nemlig blændende teknik, charme, humør men også flagrende målmænd og ukoncentrerede forsvar.

Forsvarsspilleren Taie Taiwo fra franske Marseille blev helt fem minutter før tid, da han hamrede en tværbold i nettet efter et frispark i en situation, hvor VM-deltagerne Ghana ikke virkede ret organiserede i de bageste rækker.

Nigeria har både Viborgs Paul Obiefule og FC Nordsjællands Francis Dickoh i truppen, men ingen af dem kom i kamp.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen