Tennis: Fransk succes i Australien

Der er fransk succes ved årets første Grand Slam-turnering, Australian Open. Mandag spillede Sebastien Grosjean sig ind blandt de otte sidste i mændenes turnering ved at vinde over landsmanden Paul-Henri Mathieu, mens Amelie Mauresmo gik videre til kvartfinalen hos kvinderne ved at vinde over den unge tjekke Nicole Vaidisova.

I forvejen havde Fabrice Santoro spillet sig frem til kvartfinalen. Med sammenlagt tre spillere blandt de sidste otte i de to singlerækker er Frankrig sammen med Rusland det land, der har flest spillere med i de afgørende kampe.

Kim Clijsters og Patty Schnyder gik også videre i kvindernes turnering, mens Nicolas Kiefer fra Tyskland og russeren Nikolaij Davydenko også er blandt de sidste otte hos mændene.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen