Herning møder Odense i pokalfinalen

Herning Blue Fox gjorde arbejdet færdig på hjemmebane ved at slå Nordsjælland Cobras med 4-3 i den anden pokalsemifinale i ishockey. Dermed kunne hovedparten af de 2390 tilskuere jublende konstatere, at jyderne har kvalificeret sig til årets pokalfinale med en samlet sejr på 9-5.

Søndagens anden semifinale i Odense blev lige så tæt som den i Herning. AaB Ishockey slog her Odense Bulldogs med 4-3, og dermed bliver det Odense, der møder Herning i finalen med en samlet 9-7 sejr.

De 1324 tilskuere skulle vente til bare tre minutter før tid, før de kunne se kampen blive afgjort, da Jens Nielsen scorede AaB's vindermål på assist af Jonas Elofson til trods alt nytteløs jysk sejr.

Pokalfinalen bliver afviklet i Herning den 5. februar.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen