Forskere rejser tvivl om Armstrongs fremgang

Den seksdobbelte Tour de France-vinder, Lance Armstrong, og hans suverænitet i løbet har fået forskere til at se nærmere på hans fremgang som cykelrytter.

En gruppe australske forskere sætter i et anerkendt amerikansk tidsskrift spørgsmålstegn ved, hvorvidt Lance Armstrongs udvikling som cykelrytter baserer sig på træning eller på medicinsk behandling som følge af hans kræftsygdom.

Det er forskere fra Australian Institute of Sports, som i en artikel i det ansete tidsskrift Journal of Applied Physiology kommende nummer sætter spørgsmålstegn ved en amerikansk kollegas undersøgelser af tour-kongen, skriver Dagens Nyheter i Sverige på baggrund af en artikel i tidsskriftet Idrott & Kunnskap..

I artiklen skriver de australske forskere: "Det er svært f.eks. at sige, hvorvidt hans forbedring beror på behandling af kræften eller har at gøre med træningsfaktorer."

Tvivl om testosteron

En undersøgelse, foretaget i forbindelse med etapeløbet Spanien Rundt i 1999, viste, at testosteron niveauet hos rytterne generelt faldt i bund i midten af løbet for igen at stige en anelse mod slutningen.

I Armstrongs tilfælde plejer han at være stærkest i touren under løbets sidste halvdel. Slutsatsen skulle være, at Armstrong efter sin kræftsygdom fik testosteron via medicin. Dette middel virker opbyggende og stimulerende for produktionen af røde blodlegemer, som er vigtige for udøvere af udholdenheds sport som f.eks. cykling.

Mistanke om doping

Overlegne vindere er altid underlagt mistanke. Lance Armstrom er ingen undtagelse. Seks sejre i træk i verdens hårdeste cykelløb og på vej mod sin syvende sejr i træk vækker både beundring, men rejser også tvivl. I USA har spekulationer om doping ført til retslige efterspil fra Armstrongs side.

Hans præstation, set i lyset af et comeback fra en testikelkræft-sygdom i 1994, har nu fået forskerverden til at diskutere, hvordan han kan være så god.

Edward Coyle fra University of Texas har fulgt Armstrong på tæt hold, og hans undersøgelser viser en exceptionel forbedring mellem 21 og 28 års alderen. I samme periode brød Armstrongs kræftsygdom ud.

Coyle bygger Armstrongs fysiologiske forbedring på udvikling af en speciel form for lange muskelfibre, som er vigtige for cykelryttere. Coyle kommer dog ikke med noget bud på, hvordan denne udvikling af muskulaturen er kommet i stand.

Dagens Nyheder citerer Idrott & Kunnskap for historien om den svenske skiløber, Magnus Ingesson, som i 1994 fik testikelkræft. Ingesson gjorde comeback til sporten, men havde svært ved at restituere sig efter et løb.

Armstrong har derimod ikke vist tegn på manglende restitution i forbindelse med Tour de France, hvilket ifølge Dagens Nyheter skulle tale for, at Armstrong til forskel fra Ingesson fik ekstra testosteron.

Til trods for, at Armstrong mangler en testikel, mener forskere, at man kan producere fuldt tilstrækkeligt med testosteron til et normalt liv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen