Golf: Barnham vandt i Madrid

Det blev en skidt afslutning for de tre tilbageværende danskere på Challenge Touren i Madrid. Jeppe Huldahl var fremme efter de indledende runder, men de to finalerunder gav hverken ham, Knud Storgaard eller Søren Juul Hansen det store udbytte.

Søren Juul Hansen blev bedste dansker som delt nummer 45. Han sluttede fire under par for turneringen. Jeppe Huldahl gik ned i tredje runde med en 78'er og trods en god sidste runde i 69, rakte det bare til en placering som delt 57 i par samlet.

Knud Storgaard sluttede i to over par samlet og fik en 65. plads, hvilket pengemæssigt giver udlodning fra reservepuljen - og det er ikke mange euro.

Englænderen Benn Barnham blev en suveræn vinder af turneringen. Han gik sidste runde i 67 og sluttede samlet 21 slag under par. Svenskeren Fredrik Widmark sluttede med 64 og samlet 17 under par på andenpladsen.

Dagens historie var dog Andrew Butterfield, der sluttede på en delt femteplads i 14 under par. Han gik fjerde runde med 11 birdies og en score på 60 slag!

Det var anden uge i træk spillerne på Challenge Tour brændte en bane af.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen