Tennis: Stor skuffelse for Wozniacki

Danmarks store tennishåb 14-årige Caroline Wozniacki måtte mandag se sig sendt ud allerede i første runde af juniorernes Wimbledon-turnering.

Wozniacki tabte første sæt til den to år ældre tjekke Nicola Frankova 3-6, men kom tilbage i andet, som hun vandt 6-3. I tredje sæt brød tjekken Wozniackis serv til 4-2 og kørte det afgørende sæt hjem med cifrene 6-3.

Caroline Wozniacki var ellers seedet 10 i årets Wimbledon og med sidste uges turneringssejr i Roehampton i baghånden, var hun spået blandt favoritterne. Men nøjagtig ligesom sidste år måtte danskeren forlade græsbanerne i den prestigefulde turnering efter bare en enkelt kamp.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen