Prof-miljøet producerer problembørn

Sagerne omkring Mohamed Zidan og Stig Tøfting er forskellige, men fællesnævneren er et usundt miljø isoleret fra samfundets normtilværelse.

Isoleret set er en fartbøde vel en harmløs forbrydelse, men koblet sammen med sager om både vold og hæleri begynder der at tegne sig et billede af en offentlig kendt person, der synes mere uheldig end gennemsnittet.

FC Midtjylland-spilleren Mohamed Zidan har igen været i spalterne for uheldig optræden kort tid efter, at et andet stort fodboldnavn, Stig Tøfting, definitivt fik opbrugt sin kvote i AGF med fejltagelser uden for banen.

Begge spillere har voldsdomme bag sig, og Zidan risikerer i januar at blive dømt for hæleri, fordi han på gaden har købt et kostbart ur, der viste sig at være stjålet.

Til forsvar for Zidan har det været fremført, at han som opvokset med gadehandel og basar i Egypten har haft svært ved at skelne mellem hælervarer og et røverkøb - om man så må sige. Det er nu op til dommeren - ikke på banen, men i en retssal - at vurdere lødigheden i det forsvar.

Med sin sorte liste er Zidan ved at udvikle sig til et større problembarn for FC Midtjylland uden for banen, end han er det for modstanderne inden for linjerne.

Egypteren er et ungt og gudbenådet talent med mulighed for at nå meget langt internationalt ved en transfer fra FCM til en af de store europæiske ligaer.

Både han og ledelsen i FC Midtjylland har tidligere signaleret til omverdenen, at hans noget flossede image som en rebel med svagheder for grænsedragning var på vej mod en bedring efter omplantningen fra Bagsværd til den midtjyske hede.

Problemet kan blive dobbeltsidet for klubben, der så småt har kalkuleret med en transfersum på op imod 30 mio. kr.

De seneste dumheder kan måske friste klubben til at fremskynde et salg og på den måde eksportere en varm kartoffel til udlandet.

Men hvem vil investere så mange penge i et talent uden sikkerhed for, at "tillægsgevinsten" ikke er en ny kriminel handling?

En trist afsked

Stig Tøftings afsked med AGF og formentlig dansk fodbold var trist, men uundgåelig på baggrund af klausulen om, at han ikke måtte bringe klubben i miskredit.

Den 35-årige tidligere landsholdsspiller har altid optrådt med hjertet for AGF og har på mange måder imponeret med sin sportslige karriere, hvor han med sin indstilling på banen har været et forbillede og en ledertype for yngre kræfter.

Tøfting oplevede i sine teenageår en frygtelig tragedie i den nærmeste familie og blev heller ikke forskånet for en ny tragedie i sit voksne familieliv.

På den baggrund har den lille stærke mand påkaldt sig både sympati og en vis respekt, selv om han efter gængse normer tilsyneladende har haft svært ved at vælge de rigtige venner.

Hans uføre skyldes hver gang et heftigt temperament ved festlige lejligheder, hvor indtagelse af spiritus tilsyneladende har været en del af festen.

Til gengæld har han også hver gang formået at tackle de efterfølgende problemer i forhold til offentligheden på en måde, der fremstår som professionel og uden klynkeri af nogen art.

Med tilfældene Zidan og Tøfting melder sig også spørgsmålet om, hvor megen miskredit en klubs image kan bære, før den bør skride til handling. Som AGF gjorde det aktuelt med Tøfting og tidligere også i tilfældet Nocko Jokovic.

Zidan og Tøfting er ikke de eneste i branchen professionel fodbold, der har dummet sig gennem årene. Der kan fremdrages adskillige eksempler på spillere med lignende forseelser/forbrydelser både på og uden for banen.

Belastning for sporten

At hver eneste episode af den karakter kommer til at fremstå som værende en belastning for sporten, og spillerne dermed bliver elendige forbilleder for ungdommen, turde være en selvfølge.

Men når det gælder moralkodeks ligger en branche som professionel fodbold lysår fra fortidens uskyldige tab og vind med samme sind-bold. Tolerance-overliggeren placeres naturligvis noget højere, når klubberne har mange millioner på spil.

Dermed være ikke sagt, at professionelle klubber ikke bør have en moralkodeks og handle derefter. Men klubberne har også ret til at stille spørgsmålstegn ved, om de bør have højere og bedre moral end andre dele af den professionelle underholdningsbranche?

Historien kan da bestemt byde på eksempler på fordrukne og voldelige scenekunstnere eller skæve og narkobelastede kunstnere i rockmiljøet.

Dansk professionel fodbold har heldigvis stadig til gode at opleve eksempler, hvor berusede spillere kaster sig ud i orgier med gruppevoldtægter som i England.

Dybest set er det alt for store og alt for lettjente pengesummer med purunge spilleres investering i dyre biler, modetøj og besøg på spillecasinoer, der ødelægger de svageste sjæle i playstation-generationen.

Mange af de professionelle spillere er kun forvoksede "drengerøve" med dun på hagen, som oftest uden uddannelse og dermed et produkt af et usundt prof-miljø isoleret fra samfundets normtilværelse.

Det blev der advaret imod dengang i 1978, da non-amatørismen holdt sit indtog. Desværre forgæves.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.