En ubekendt og to kendte faktorer
Pilen peger lidt nedad for det sportslige niveau, mens en klar tilskuerfremgang står i kontrast til den dårlige økonomi.
Resultaterne, økonomien og tilskuerinteressen er de tre eviggyldige faktorer, hvis man skal tage pulsen på dansk fodbold.
Det kan der være god grund til, når efterårssæsonen på anden søndag i advent definitivt lukker og slukker med bl.a. den lokale Royal League-styrkeprøve i Parken mellem FCK og Brøndby.
De tre nævnte faktorer er alle målelige, men når det gælder det sportslige niveau bag resultaterne, har vi at gøre med en forholdsvis ubekendt faktor.
Det er både overraskende og særdeles glædeligt, at tilskuerne er strømmet til fodbold i et efterår, der ellers bød på historiens første arbejdskonflikt i dansk professionel fodbold.
Dengang i august blev to ugers spillerstrejke og udsættelse af den ramte spillerunde af mange udlagt som begyndelsen til enden for dansk fodbold.
Stik imod alle profetierne var konflikten med til at ophobe sult hos tilskuerne, der hen over efterårssæsonen er strømmet til kampene som aldrig før.
I forrige sæson var det gennemsnitlige tilskuertal for første gang i superligaens historie oppe at snuse til de 8.000 tilskuere.
Det tal blev klart overgået i efteråret med en fremgang på 23 pct. i forhold til efteråret 2003. Hvis udviklingen i forårssæsonen følger tendensen fra foråret 2003, havner det gennemsnitlige tilskuertal helt oppe mellem 9.000 og 10.000 per kamp.
Det må siges at være en særdeles positiv udvikling, der begynder at kunne matche de seneste års udvikling i Sverige.
Et interessant aspekt i udviklingen er også, at de to store, FCK og Brøndby, tilsammen har mistet procentvis andele af det samlede tilskuertal. Også selv om FCK har noteret en fremgang.
Årsagen til fremgangen i provinsen skal dels findes i mere publikumstække hos de to oprykkere, Silkeborg og Randers i forhold til nedrykkerne AB og Frem, dels renoveringer og nyt stadionbyggeri flere steder.
Foruroligende meldinger
De pæne tilskuertal burde i virkeligheden indikere økonomisk fremgang, selv om entréindtægterne maksimalt udgør en tredjedel af klubbernes finansiering.
Derfor er det også foruroligende meldinger, der er kommet fra de tre jyske klubber, AaB, FC Midtjylland og AGF, der alle melder om stigende underskud i forhold til både forventninger og budgetter.
Efter forbrugsfesten af børsmillioner i årene lige omkring årtusindeskiftet har man ellers kunnet spore mådehold og god gammeldags tæring efter næring-politik, men de sportslige krav og ønsket om at være med helt fremme synes desværre igen at have tvunget en del klubber ud i overbudspolitik på spillermarkedet.
Med den største tilskuermæssige fremgang af alle på 200 pct. på den nye SAS Arena i Herning i forhold til efteråret 2003 på Ikast Stadion, burde FC Midtjylland kunne fremvise et bedre resultat end forventet underskud på syv mio. kr., selv om en flytning også kan resultere i uforudsete omkostninger.
Men FCM har et stort økonomisk aktiv i Mohamed Zidan, der i vinterens løb formentlig kan sælges for omkring 30 mio. kr. AGF har også en god salgsvare i unge Leon Andreasen, men storaktionær Kurt Andersen tager de første 10 mio. af de formentlig 15-16 mio. kr., forsvarstalentet vil kunne indbringe.
Med et forventet underskud på 8-10 mio. kr. kunne AGF så i denne uge endelig sende det positive budskab på banen, at man med en kapitaludvidelse på 30 mio. kr. i selskabet Århus Elite A/S nu er parat til at agere som en underholdningskoncern med økonomisk råderet over driften på Atletion med virkning fra årsskiftet.
Svagt sportsligt niveau
Da også AaB har udsendt meldinger om et forventet underskud omkring fem-seks mio. kr., er det formentlig bekommet Flemming Østergaard særdeles vel, at han samtidig kunne melde om 16 mio. kr. i overskud for Parken Sport & Entertainment - efter første kvartal vel at mærke.
Til gengæld har FCK's sportslige niveau i efteråret været symptomatisk for mindst to tredjedele af superligaen, hvor flere af de forventede tophold ikke har formået at holde trit med suveræne Brøndby.
Kongelig bundprop
Fiaskoerne for både FCK og Brøndby i UEFA allerede i august antyder ikke just, at det sportslige niveau i dette efterår er hævet i forhold til tidligere.
Det negative indtryk er her på det seneste blevet bestyrket med de danske klubbers noget pauvre indsats i den nordiske nyskabelse, Royal League.
Alle udtalte formodninger hen over året fra ledere, trænere og spillere om dansk klubfodbold som værende det bedste i Skandinavien holder desværre ikke.
Skal man lægge noget i Royal League-resultaterne, ligner dansk klubfodbold den kongelige bundprop.