Politisk indgreb mod steroider i baseball

De amerikanske baseball-stjerner har fået en kort frist til at sætte en stopper for brugen af ulovlige stimulanser. Superstjerner benægter misbrug, men beviserne betragtes som uimodsigelige.

Washington

Steroidskandalen i amerikansk sport har taget en ny dramatisk vending med trusler om politiske indgreb, hvis den professionelle baseball-turnering ikke straks sætter en stopper for den omfattende brug af ulovlige stimulanser.

Samtidig fastholder turneringens topscorer Barry Bonds, at han ikke vidste, at det var steroider, han tog, når han benyttede to præparater kendt som "the clear" og "the cream".

Superstjernens advokat hævdede, at hans klient troede, at der var tale om lovlige produkter.

»Bonds kunne jo ikke vide, at det var steroider. Han er jo ikke kemiker,« forklarede Michael Raines.

Beviserne mod Bonds synes dog at være overvældende. Flere af den muskelsvulmende 40-årige basball-stjernes kolleger har således over for et nævningeting forklaret, at det var ham, der gav dem både den klare krem og nogle røde piller med steroider. De havde fået at vide, at de blot skulle gøre, som han gjorde.

Bonds begyndte samarbejdet med en af skandalens hovedpersoner træneren Greg Anderson i 1998. Herefter blev den ellers slanke mand et bundt af svulmende muskler, og hans resultater blev forbedret med mellem 50 og 100 pct.

Den professionelle turnering, hvor spillerne har en gennemsnitlig årsløn på 2,5 mio. dollars, indførte først i år test for steroider, men denne test var anonym. 84 af 1200 prøver kom tilbage som positive.

Kontrolprøverne er desuden begrænset til en enkelt pr år, og skulle en spiller blive fanget i misbrug, vil det blot udløse et par dage på skolebænken med rådgivning. Endnu en overtrædelse af reglerne, der først kan afsløres et år senere, skal give 15 dages suspendering og en bøde på 10.000 dollars.

Først den femte forseelse medfører bortvisning i et helt år, men det vil tage en spiller mindst fem år at udløse en så dramatisk konsekvens af misbrug med de nuværende regler.

Klar med lovforslag

I den halvprofessionelle baseballturnering gennemføres der en mere omfattende kontrol og overtrædelser af reglerne får hurtigere og alvorligere konsekvenser. Den indflydelsesrige republikanske senator John McCain forlanger nu, at den professionelle turnering med 30 klubber indfører de samme regler.

»Hvis de ikke gør det, vil jeg være tvunget til at fremsætte et lovforslag, der fastlægger en minimumsstandard for test. De har en frist indtil januar, og så fremlægger jeg mit lovforslag.«

Turneringschefen Bud Selig forsikrede lørdag, at de 30 klubber er klar over, at der er brug for strengere regler og hyppigere kontrol. Spillernes fagforening har indtil nu med succes blokeret for virkelige reformer.

Fra flere sider fremhæves det, at de seneste afsløringer bekræfter voksende mistanke. Præsident Bush berørte emnet i sin tale om nationens tilstand for 10 måneder siden, da han opfordrede baseball til at slå hårdt ned og fortrænge steroider. Et forsøg på at organisere en konference om sagen brød imidlertid sammen.

Med truslerne om lovindgreb har senator McCain skærpet den længe ulmende strid mellem politikerne og lederne af USA's favoritsport. Kongressen kan gribe ind, og nu tyder alt på, at det sker, hvis sportsfolkene ikke selv løser problemet i løbet af nogle få uger.

klaus.justsen@jp.dk

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.