Hindsberg færdig resten af foråret

Farum Boldklub er svækket i kampen om at opnå en medalje i klubbens første sæson i Superligaen. Nichlas Hindsberg, der både er topscorer og en de helt store profiler på holdet, er nemlig færdig for resten af forårssæsonen på grund af en beskadiget muskel.

Skaden opstod i 2-2 kampen mod OB for to uger siden, og en skanning har vist, at skaden er værre end først antaget.

- Det er en beskadiget muskel i læggen, som betyder seks til otte ugers pause, siger Farums læge, Bjarne Pedersen.

Nichlas Hindsberg har lavet 10 mål i Superligaen og været stærkt medvirkende til oprykkernes overraskende tredjeplads.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen