Hirsch fortsætter i målet

Peter Hirsch vogter målet mod Schweiz på tirsdag, selv om han blev skudt i sænk af de russiske verdensstjerner i dag. Det siger landstræner Mikael Lundström. Dermed holder han fast ved sin tillid til Modo-målmanden, der i skarp kontrast til sin helterolle lørdag, selv skøjtede af isen ved stillingen 6-0 til Rusland midt i anden periode.

- Peter står på mål igen tirsdag. Slet ingen tvivl om det. Han havde ingen som helst skyld i russernes mange mål, sagde landstræneren ud i den kølige finske forårsnat.

- Han fik overhovedet ingen hjælp fra backerne, der i den periode lod russerne skyde fra vinkler, de ikke måtte, fortsatte landstræneren.

Det var målmanden selv, der valgte at forlade isen og landstræneren så ingen grund til at ville det anderledes.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen