Vindermentalitet er smitsom

Bag øjeblikkets succeshold i den danske superliga står markante profiler, der dog også kan trække holdene med ned ved svigtende formkurve

Den gamle sandhed blev genopfrisket af Richard Møller Nielsen, da han forleden skulle kommentere Peter Schmeichels betydning for de hold, han har spillet på i sin lange karriere - inklusiv europamestrene fra EM 1992.

»Peter Schmeichel udstråler vindermentalitet på og uden for banen. Og den er smitsom,« sagde mestertræneren om den målmand, der fik afgørende betydning for den danske EM-sensation.

For årtier tilbage var det afgørende for de store hold, at de var bygget op omkring en playmaker, der både dirigerede kammeraterne og fordelte spillet.

Franz Beckenbauer, Johan Cruyff og Michel Platini er bare tre af de største og bedst kendte i en hovedrolle, hvor indehaveren med udvikling i tempo og fysik har fået stadig ringere arbejdsvilkår.

Mange fodboldeksperter dømte playmakeren død lang tid før årtusindskiftet og spåede succes for den fasttømrede kollektive enhed, der er i stand til at "holde organisationen".

"Organisationen" er blevet et modebegreb hentet direkte fra diverse trænerseminarer, hvor ensretningen og dermed kedsomheden er gjort til en dyd. Hvor der advares mod, at brud på "organisationen" straks vil blive udnyttet af modstanderen.

Opvisning i Madrid

Det bedste svar til disse riddere af fodboldens konformitet gav verdens to bedste klubhold, Real Madrid og Manchester United, forleden i den uforglemmelige opvisning på Estadio Bernabeu i Madrid.

Begge klubber opererer i det daglige med både to og tre playmakere, der hver for sig bryder ud af organisationen qua deres individuelle egenskaber for at nedbryde modstanderens organisation.

Selv om videobåndet fra den kamp burde være grundlaget for al fodboldinstruktion, kan man få den grumme mistanke, at båndet i trænerkredse generelt kun vil blive brugt defensivt til at udstille de to holds manglende forsvarsevne ...

Overført til situationen i den danske superliga tyder en hel del på, at det er profiler med vindermentalitet - på som uden for banen - der står bag øjeblikkets succeshold.

Et kort resumé af forårsstillingen efter fem spillerunder (Farum og AGF dog kun fire):

Brøndby53208-411

Farum43109-410

FC Midtjyll.53118-510

Esbjerg53029-59

OB52309-59

Silkeborg52217-48

FC Kbh.51224-85

AGF41126-104

AaB51135-64

Køge51136-94

AB51046-123

Viborg50232-72

Selv om Brøndbys for tiden to største profiler sidder side om side på trænerbænken i skikkelse af Michael Laudrup og John "Faxe" Jensen, så ligner det trænerparrets største fortjeneste, at man efter et svingende efterår definitivt og ubetinget har udset sig den rutinerede Morten Wieghorst som aksen, holdet skal dreje sig om.

Med sine fighteregenskaber udstråler han vindermentalitet, og med sine fodboldmæssige egenskaber er han både i stand til at påtage sig rollen som disciplineret playmaker og individualist, der bryder organisationen til fordel for holdets offensiv.

FCK udgør Brøndbys øjeblikkelige modsætning, selv om københavnerne i virkeligheden er den danske klub, der kommer tættest på at råde over flere profiler a la Real Madrid omsat til danske forhold.

Spillere som Sibusiso Zuma, Erik Mykland, Peter Nielsen, Thomas Røll og Peter Møller viste i efteråret potentiale og vindermentalitet, men det virker unægtelig som om, organisationen på holdet lægger en dæmper på deres udfoldelser og hindrer dem i at bruge inspirationen til at afvige fra manuskriptet.

Topscoreren

Esbjerg er en anden af forårets positive overraskelser, hvilket ikke mindst skyldes Jan Kristiansen, der både holder sin plads i kollektivet og samtidig er i stand til at bryde modstanderens organisation, når han støder frem i forreste række.

Det er i hvert fald et særsyn at se en midtbanespiller øverst på topscorerlisten på dette fremskredne tidspunkt af sæsonen.

Samme type som den 21-årige vestjyde fra Ølgod er den snart 20-årige AGF'er Leon Andreasen, som klubben har fået fra Hammel via fodboldskolen på Hessel Gods. Man kan ikke forvente stabilitet af så unge spillere.

Men begge er de rolige, seriøse og mentalt stærke typer uden for banen, og med ungdommens dynamik og de tekniske færdigheder i sig til en udvikling som profiler med vindermentalitet.

I samme ungdomskategori er Michael Silberbauer, der i sin første startopstilling for AaB i foråret med sin dynamik var med til at gøre den forskel, der mod AGF fik sat en stopper for en lang nedtur.

Fælles for to af forårets succesklubber, Farum og Silkeborg, synes at være, at vindermentaliteten er personificeret i de to meget karismatiske trænerfigurer, Christian Andersen og Viggo Jensen.

Ingen af de to trænere har haft guld til rådighed til indkøb af spillemæssige profiler, men har gennem hårdt arbejde og motivationsevne i mandskabsbehandlingen formået at skabe vindere.

Det samme kan siges om FC Midtjyllands træner, Troels Bech, der måske har skabt ligaens bedste organisation, hvor det helt efter bogen er angriberen Frank Kristensen, der scorer, mens vindermentaliteten er personificeret i midtbanens slider, Thomas Thomasberg.

Og smitten har bredt sig til resten.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen