Thomas Bjørn i formkrise

Thomas Bjørn gik fredag en forfærdelig første runde i PGA-turneringen i Houston Open i Texas, USA, hvor kun af én af de 144 golfspillere på startlisten klarede sig dårligere end Danmarks golfstjerne.

De 18 huller bød på i alt tre dobbeltbogeys for Thomas Bjørn, der i det hele taget har fået en ustabil begyndelse på sæsonen 2002, hvor han endnu ikke har ramt formen. Runden endte på 77 slag, hvilket er fem over par på The Woodlands.

Thomas Bjørn sluttede med en god runde i sidste weekends prestigefyldte Players Championship, men fredag var problemerne tilbage på en bane, der også hører blandt de krævende baner på PGA-touren. Kun englænderen Edward Fryatt klarede sig ringere, og Thomas Bjørn ligger efter første runde på en delt plads som nummer 139.

/rritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen