DGI-formand: Folkelig idræt må gerne være sund

Den nye formand for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Søren Møller, vil have sundhedsperspektivet til at spille en større rolle i den folkelige idræt

Når omkring 30.000 danskere til sommer rejser til Bornholm for at deltage i Danmarks største idrætsstævne, vender de så sundere hjem en lille uge senere, end da de tog afsted?

En ting er samfundets ønske om at få danskerne til at bevæge sig mere og leve sundere for at bremse en truende epidemi af livsstilssygdomme. Noget andet er Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) landsstævne.

Det er ikke sundhedsmotivet, der lokker tusindvis af danskere med i den folkelige idræts store udstillingsvindue på Bornholm. Alligevel mener den nyvalgte formand for DGI's godt 1,3 mio. medlemmer, Søren Møller, nok at kunne svare bekræftende på spørgsmålet om landsstævnets helsebringende effekter:

Festlig fest er sund

»Deltagerne vender sundere hjem, for de har været med til en meget stor fest. En rigtig festlig fest er faktisk sund, den giver energi. Desuden har deltagerne prøvet sig selv af i tre dage næsten uden at sove, så de sætter større pris på nattesøvnen bagefter. Endelig har de naturligvis dyrket en masse idræt. I det samlede regnskab er DGI's landsstævne altså sundt. Det er en god afveksling i hverdagen, som giver fornyet glød og optimisme,« mener Søren Møller. Han forstår dog udmærket meningen med spørgsmålet om det sunde ved et DGI-landsstævne. Faktisk er den tidligere forstander for Gerlev Idrætshøjskole godt i gang med at pille ved selvforståelsen i den folkelige idrætsorganisation: Den folkelige idræt skal også være sund.

»DGI skal være opmærksom på, at folkelig idræt ikke bare er det sociale samvær, hygge og bajere. Det folkelige er mere end bare at hygge sig, men der er forskel på et bredt sundhedsbegreb og på mekanisk sundhed i idrætten. Man skal løbe for sin fornøjelses skyld - ikke for sin dårlige samvittigheds skyld,« mener Søren Møller.

Intern proces

Siden sin tiltræden som formand for DGI i november sidste år, har Søren Møller indledt en selvkritisk intern proces i DGI. Sundhedsdebatten er et af de områder, hvor Søren Møller gerne vil flytte den politiske fokus i DGI.

DGI-formanden har taget budskabet om den danske befolknings elendige kondition og den deraf følgende trussel mod velfærden til sig.

»Danskernes gennemsnitlige kondition er faldet støt siden 1960 i takt med en stadigt stigende idrætsdeltagelse. Idrætten har altså ikke kunnet kompensere for befolkningens faldende kondition på grund af den ændrede livsstil,« siger Søren Møller.

For DGI-formanden bygger den folkelige idræt på tre hovedsøjler:

1) Præstationsmotivet, hvor deltagerne går efter at udvikle deres færdigheder i den specifikke idrætsgren. Præstation er ikke nødvendigvis lig konkurrence. DGI's Verdenshold er et godt eksempel på præstationsidræt uden et egentligt konkurrencemål.

2) Det sociale perspektiv. Samværet og det at prøve sig selv af i samspil med andre.

3) Sundhedsperspektivet.

»At mærke kropslig fremgang i muskelstyrke, koordination og bevægelighed, at føle en lethed og friskhed,« som Søren Møller formulerer det sundhedsmæssige perspektiv.

Søren Møller accepterer, at mange danskere primært ønsker at dyrke idræt for sundhedens skyld.

»Sundhed har haft en historisk plads i den folkelige idræts historie lige fra Lings gymnastik i 1800-tallet og idealerne om sundhed i ånd og krop - til Niels Bukh og Ollerup-traditionen. Niels Bukhs ideer om primitiv grundgymnastik er i virkeligheden en forløber for aerobic,« mener Søren Møller.

DGI-formanden ønsker, at DGI skal forpligte sig på alle tre perspektiver af den folkelige idræt.

»Det skal ske ud fra et demokratisk livssyn, hvor ikke blot de dygtigste er vigtige. Men det er korrekt, at DGI i de senere år har fokuseret mest på det sociale perspektiv. Jeg mener dog godt, at vi kan tillade os at fokusere mere på sundhedsperspektivet uden at sætte de andre områder over styr,« siger Søren Møller.

Ensformigt arbejde

»I gamle dage, da folk havde hårdt og ensformigt arbejde, havde man måske kammeratskab og fællesskab som det primære motiv for at søge ind i en idrætsforening. I dag, da folk har mere stillesiddende arbejde, men også mere fællesskab på arbejdspladsen, er der måske mere brug for at gå ind i en idrætsforening for at få brugt sin krop,« mener DGI-formanden.

Typisk har DGI set den sundheds- og fitnessfikserede idræt som en modsætning til folkelig idræt. Jogging og helsecentrenes træningstilbud har ikke ligefrem højstatus i DGI-universet.

»Jeg løber selv et par gange om ugen og synes faktisk, det er rart og ikke en slags askese. Jeg er mere bekymret over alle de midaldrende mennesker, som er helt famlende over for at bruge deres krop. Når et tilbud som spinning (motionscykling på kondicykel med instruktør, der sætter farten, red.) er så populært, skal man respektere, at nogle vælger spinning, fordi man ikke kan gøre det forkert. Spinning kræver ingen teknik, og man kan ikke engang fare vild. For folk, der er usikre og først skal til at begynde med at træne, har spinning en kvalitet. Det er et fattigt tilbud, men bedre end intet. DGI's opgave skal være at vise, hvordan det at dyrke idræt også kan være en oplevelse,« siger Søren Møller.

DGI-formanden ser altså gerne, at DGI og landets idrætsforeninger begynder at se mere helhjertet på motion som et hovedmotiv for at dyrke idræt.

Dagsordenen

»Men når jeg sætter sundhed på dagsordenen i DGI, sker det ikke for samfundets skyld. Det sker, fordi spørgsmålet om sundhed fylder meget i folks hverdagsliv, og det må vi i DGI komme i møde,« siger Søren Møller.

Konkret har DGI's gymnastikudvalg iværksat en række eksperimenterende tiltag for at undersøge, hvordan foreningslivet i fremtiden kan komme folks ønsker om nye træningsformer og mere fleksibel træningstid bedre i møde.

En anden arbejdsgruppe arbejder med begrebet idrætscross, der på længere sigt skal have status af et landsudvalg. Idrætscross skal imødekomme et stigende ønske om, at folk gerne vil udfordre sig selv og gerne gøre det på tværs af flere forskellige idrætsgrene.

Planen er, at næste årsmøde i DGI til efteråret skal præsenteres for et debatoplæg om DGI i 2010.

DGI skal fortsat være en garant for det demokratiske, det sociale og det folkelige i idrætten. Men i en moderne opgave, der tør pille ved indgroede vaner og acceptere sundhed som hovedmotiv for mange menneskers indgang til idrætten.

henrik.brandt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen