Fodbold: Tophold i 1. division svækket efter madforgiftning

Når dommerne fløjter forårssæsonen i 1. division i gang klokken 15 lørdag, er det samtidig startsignalet til den afgørende spurt om to pladser i superligaen.

Køge har på forhånd placeret sig lunt i svinget med et forrygende efterår, da klubben i 15 kampe blot tabte to og spillede én enkelt kamp uafgjort. Det har givet den traditionsrige klub, der vandt det første danske mesterskab til provinsen i 1954 og igen i 1975, et pænt forspring på fem point ned til nummer to, Frem.

Men ligeså godt efteråret var for Køge, ligeså skidt har optakten til forårssæsonen været, idet størstedelen af førsteholds-truppen pådrog sig salmonella-forgiftninger under en træningslejr i Spanien.

»Der er stadig 4-5 stykker, der ikke kan træner. De falder simpelthen om, hvis de løber mere end fem minutter.

Derudover er der 12-13 stykker, der er langt fra den form, de havde, før vi tog til Spanien. Det er meget, meget kedeligt, at vi har fået sådan en sæson-optakt,« udtaler klubbens formand, Finn Cederstrøm.

Køge har fået udsat sine første kampe og starter derfor to uger efter de øvrige hold. Finn Cederstrøm regner med, at de fleste spillere når at blive klar til den første kamp.

»Det er selvfølgelig bedre end at skulle stille op lørdag med en masse andetholds-spillere. Men på den anden side bliver programmet sammenpresset, og det betyder, at vi bliver meget sårbare med hensyn til skader senere hen på sæsonen,« ræsonnerer formanden.

HFK Sønderjylland, der ligger på tredje-pladsen med to point op til Frem, stiftede ligesom Køge bekendtskab med fordærvede madvarer på hotellet i Cadiz. Sønderjyderne slap dog lidt mere nådigt, idet "kun" fire spillere blev tvunget til at tilbringe mere tid på toilettet end normalt. Den eneste, der ikke har fået helt styr på de drilske bakterier, er Henrik Toft, så HFK'erne skulle være klar, når de i deres første kamp den 24. marts tager imod Fredericia.

Farum forstærket

Farum på fjerdepladsen har derimod forstået at spise rigtigt frem mod sæsonstart. Den ambitiøse klub i den turbulente kommune har således brugt vinterpausen på at "æde" hele syv spillere fra Lyngbys konkursbo.

Deriblandt så stærke navne som Martin Birn, Nichlas Hindsberg og Andreas Havlykke. På den baggrund virker det ikke umuligt, at den ambitiøse klub også fortærer de tre point, der er op til andenpladsen.

I den anden ende af tabellen får Skive og Kolding det svært, eftersom de konkurrerende klubber på papiret har rustet bedre op. B93, der blev reddet fra konkurs på målstregen, har fået nyt mod på tilværelsen med friske investorpenge og Preben Elkjær som en af de nye ejere.

Men Østerbro-klubben får besvær med at kæmpe sig over nedrykningsstregen, eftersom Fredericia har lejet sig et par gode forstærkninger i John Byrial Hansen og Morten Panduro, begge OB.

martin.johansen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.