Tennis: Agassi ude i første runde

Kampen var tæt, men resultatet 7-6, 7-6 kunne alligevel ikke skjule, at André Agassi røg ud af tennisturneringen Indian Wells Masters i Californien allerede i første runde tirsdag.

Den fjerdeseedede forsvarende vinder af turneringen kom lige fra sin karriere-triumf nummer 50 i Scottsdale, Arizona, men schweizeren Michel Kratochvil var ligeglad. Han jagtede hver en bold, og kæmpede sin chance mod sin ni år ældre og langt mere rutinerede modstander. Trods nederlaget er amerikaneren stadig indehaver af en fornem rekordliste. André Agassi har kun tabt seks sæt i denne sæson, alle i tiebreak.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen