Boksning: Hasan Al forlader Danmark og Stald Palle

Hasan Al siger farvel til Stald Palle og forlader Danmark. Ifølge den ene af Hasan Als to amerikanske agenter, Bruce Levy, bliver USA nyt hovedkvarter for den danske weltervægter, der indledte karrieren som professionel med et ulykkeligt ophold på den anden side af Atlanten.

- Kontrakten med en amerikansk toppromotor ligger på mit bord, og Hasan Al rejser med 98 procents sandsynlighed til USA. Det er helt sikkert, at han ikke bokser flere kampe for Stald Palle, siger Bruce Levy til Ritzau.

Foruden den amerikanske promotor har også to europæiske promotorer, der ikke er danske, ifølge Bruce Levy meldt sig på banen som ny arbejdsgiver for Hasan Al. Hvilket af de tre tilbud, teamet bag weltervægteren ender med at vælge, afhænger i høj grad af, hvilken tv-aftale de kan få forhandlet på plads.

Som konsekvens af Hasan Als fornyede udlængsel orienterede Als advokat, Poul Grotum Sørensen, i weekenden Mogens Palle om aftalens ophør.

Grunden til Hasan Als afrejse skal findes i uindfriede ambitioner og ønsket om at bygge videre på de evner, weltervægteren allerede har opøvet.

- Jeg vil bare have træning og et af de store VM-bælter eller EM-bæltet. Jeg vil gerne prøve det, jeg missede, sidst jeg var i USA. Jeg kunne have gjort det meget bedre, og den chance vil jeg have igen. Det skylder jeg mig selv og dem, som troede på mig dengang. Chancen er der, og jeg slår til. Jeg har spildt tid nok, siger Hasan Al til Ritzau.

Han understreger, at han ikke bryder med Mogens Palle på grund af uoverensstemmelser.

- Jeg vil gerne takke Mogens Palle mange gange for, at han gav mig chancen. Vi har haft et godt samarbejde, og det skal derfor ikke forstås som om, jeg er uvenner med Mogens Palle, siger Hasan Al.

Da Hasan Al indledte karrieren som professionel i 1996, var det med amerikanske Mitch Bridges som promotor. Udlandseventyret blev dog alt andet end rart for den talentfulde bokser, der som amatør vandt EM i 1996. Efter 10 kampe for Mitch Bridges skiftede Hasan Al i foråret 1998 til Stald Vester. Også her gik samarbejdet skævt, hvilket sendte weltervægteren på en social og karrieremæssig nedtur, der efter med bruddet med Anders Vester i slutningen af 1999, først stoppede efter mere end et års pause fra ringen. I foråret 2001 fik Hasan Al debut hos Stald Palle, der efter de tre første kampe har haft en kamp-til-kamp aftale med Hasan Al. Derfor ser Hasan Als advokat, Poul Grotum Sørensen, ikke juridiske forhindringer i bruddet med Stald Palle.

Hasan Al regner med, at han bokser sin første kamp for den nye arbejdsgiver i slutningen af februar eller i marts. Det afhænger af, hvornår formen igen har nået toppen.

Om det bliver til et danskerbrag om EM-titlen i weltervægt mellem den nykårede mester, Christian Bladt, og Hasan Al er ikke afklaret. Godt nok gør Hasan Als brud med Stald Palle det nemmere for Anders Vester, der har Christian Bladt i sin stald, at sætte de to boksere op mod hinanden. Anders Vester har udtalt, at tidligere forsøg på samarbejder med Stald Palle har vist sig ganske vanskelige. Omvendt siger Hasan Al-lejren, at en EM-kamp mod Bladt ikke har første prioritet. Det har derimod en VM-kamp i et af de store forbund.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.