Fortsæt til indhold
Sport

Skotsk fodbold: Celtic fortsætter imponerende sæson

Det skotske mesterhold Celtic fortsætter en imponerende sæson. Lørdag tog Glasgow-klubben, der var uden Morten Wieghorst, hjemme imod bundholdet St. Johnstone, der ligeledes var uden Tommy Løvenkrands, og det blev til en ventet hjemmesejr på 2-1.

Dermed øgede Celtic forspringet ned til Glasgow Rangers og nåede op på sæsonens 22 sejr ud af 24 mulige. Celtic har nu 67 point på førstepladsen. Glasgow Rangers møder senere lørdag Aberdeen ude med mulighed for at komme op på 54 point med en sejr.

Henrik Larsson og Alan Thompson gjorde det i det 8. og 11. minut til 2-1, efter at Darren Dods overraskende havde bragt St. Johnstone foran efter blot seks minutter.

St. Johnstone ligger på sidstepladsen med kun 13 point.

Ulrik Laursen var med hos Hibernian, der i sidste weekend blev besejret 1-0 ude af Dundee FC. Lørdag tog Hibernian hjemme imod Kilmarnock. Eduardo Hurtado bragte hjemmeholdet foran 1-0 efter 11 minutter. Det blev 2-0 på et selvmål af James Fowler i anden halvleg, mens Tommy Johnson reducerede til 2-1 efterfølgende. To minutter før tid udlignede Kris Boyd for gæsterne til slutresultatet 2-2. Dermed nåede Hibernian op på 23 point og ligger fortsat på næstsidstepladsen.

Den tidligere Lyngby FC-spiller Morten Petersen var ikke med i truppen hos Livingston, der havde besøg af Hearts. Livingston vandt opgøret 2-0.

/ritzau/