Fodbold: Strid om honorarer før mesterskaber
George Weah er den person med størst kendskab til det afrikanske dilemma. Men også den personlighed med de bedste muligheder for at løse problemerne.
På toppen af karrieren blev Liberias største fodboldnavn gennem tiderne kåret af FIFA til årets bedste spiller i verden. Efter en flot karriere i franske og engelske klubber er han stadig aktiv i klubben Al Jazira i Emiraterne.
Men George Weah stiller sig samtidig til rådighed for Liberias landshold som spillende cheftræner forud for den udgave af African Nations Cup, der i dag indledes i Malis hovedstad Bamako med åbningskamp mellem værtsnationen og netop Liberia.
I den position blev George Weah fornylig det naturlige bindeled mellem spillerne og lederne bag holdet, da en strid om aflønning for deltagelsen var ved at løbe af sporet.
George Weah havde en vis forståelse for spillernes krav om et honorar på 15.000 dollars (127.000 kr.) til hver spiller, mens lederne kun ville betale 4000 dollars.
Forlig dikteret
I det urolige Liberia er fodbold på det niveau et regeringsanliggende, og efter en spillerstrejke i optaktsfasen endte det med, at regeringen dikterede et forlig på 6500 dollars (49.000 kr.) til hver spiller for at deltage. Et telefonopkald fra præsident Charles Taylor afsluttede forhandlingerne.
»Da regeringen havde gjort det klart for spillerne, at man ikke havde andet valg end at trække holdet fra Nations Cup, accepterede de heldigvis tilbudet,« sagde George Weah, der nødig ville se sit arbejde falde til jorden allerede i træningslejren hjemme i Abidjan.
I franske og engelske storklubber har Weah tjent mange penge, men ret så uhørt var det samme multimillionær, der for år tilbage dykkede ned i egen skatkiste og skænkede adskillige millioner til sit land bare for at holde landsholdet kørende.
Fattigdommen skyldes ikke mindst syv års borgerkrig i 1990'erne, der var ved at blusse op påny i 2000. Men fodboldtalentet fejler intet, og George Weah har hele tiden formået at leve op til sit ry som den nationalhelt, der aldrig glemte sin herkomst.
Hårde forhandlinger
Men Liberias landsholdsspillere har ikke været alene om at være krævende forud for Nations Cup i Mali, det fattige afrikanske land, hvor den sagnomspundne Niger-flod er den vigtigste hovedfærdselsåre.
En tilsvarende sag om spillernes aflønning spidsede fornylig til hos Senegal, der som bekendt er Danmarks kommende modstander i indledende gruppe under VM-slutrunden i Sydkorea og Japan til juni.
Senegal-spillerne stod stejlt på kravet om 54.000 dollars (460.000 kr.) pr. spiller for at stille op. Forliget sluttede på 115.000 kr., så nu kan spillere og fodboldforbund/staten forberede sig på nye hårde honorarforhandlinger op til VM-slutrunden - alt afhængig af resultatet i Mali over de næste tre uger.
Da også andre nationer har haft gang i benhårde forhandlinger om start- og bonuspenge før turneringen, synes tendensen klar: De nationale afrikanske fodboldforbund får gradvist sværere ved at opfylde spillernes økonomiske krav for at optræde på landsholdet.
Voldsomt boom
Både Senegals og Liberias spillere kaldte kravene for kompensation, fordi de skal være væk fra deres respektive klubber i Europa helt op til seks-syv uger. De bakkes op af klubberne, der finder det urimeligt at skulle aflønne spillere, som de skal afgive i adskillige spillerunder midt i turneringen.
Det er det voldsomme boom af talentfulde afrikanske spillere i primært europæiske klubber, der i første omgang betyder stor velstand for den enkelte spiller, men i næste moment synes at skulle blive en boomerang for deres hjemlande, hvor en europæisk månedsløn mange steder er adskillige årslønninger for spillernes familie hjemme i Afrika.
På den baggrund har spillernes kritikere påpeget, at afrikanerne er for grådige i deres krav for at spille på landsholdet. Men spillerne begrunder det med, at de netop afleverer en stor del af pengene til den fattige familie.
At problemet er vanskeligt at negligere kan man forvisse sig om ved at gennemgå navnene på de 352 spillere i de 16 landsholdstrupper med 22 mand i hver trup. Selv om to nationer ikke har opgivet antallet af benyttede spillere fra udenlandske klubber, så er der blandt de 14 andre lande over 200 spillere beskæftiget uden for hjemlandets grænse - og primært i Europa.
For at nå blandt de 16 deltagende lande i den afrikanske slutrunde, der afvikles i perioden 19. januar til 10. februar, har alle lande undtagen værtsnationen Mali været igennem en kvalifikationsrunde til turneringen, der afvikles i byerne Bamako, Mopti, Segou, Sikasso og Kayes.
Hvid heksedoktor
Set i et VM-perspektiv knytter interessen sig naturligvis mest til lande som Senegal, Sydafrika, Nigeria, Cameroun og Tunesien, der er det afrikanske kontinents repræsentanter i Sydkorea/Japan til sommer.
Da Senegal kvalificerede sig i en gruppe med Togo, Uganda og Guinea stod hovedstaden Dakar på den anden ende, mens den franske træner Bruno Metsu blev udnævnt til den hvide heksedoktor. Som det tidligere er overgået landsmanden Philippe Troussier.
Det er næppe tilfældigt, at Senegal havde problemer med aflønningen af spillerne forud. Senegal og Cameroun er de to eneste lande i Afrika, hvor samtlige 22 spillere i landsholdstruppen spiller uden for landets grænser - og for Senegals vedkommende langt hovedparten i Frankrig foruden et par stykker i Schweiz.
Senegals styrke kommer på prøve i turneringens formentlig vanskeligste gruppe mod VM-nationen Tunesien, Egypten og Zambia. Angriberen fra franske Lens, El Hadj Diouf, er holdets stjernespiller, men ellers har hovedparten af spillerne erfaring fra en Nations Cup-kvartfinale i Ghana i 2000.
Zambia havde et meget lovende landshold i begyndelsen af 1990'erne, men blev så næsten udslettet i forbindelse med en flyulykke. En del af genopbygningen kom delvist til at foregå på et træningsophold i Danmark under ledelse af den fynske toptræner, Roald Poulsen, der efter en afstikker til FCK's fodboldskole i Sydafrika nu er tilbage som landstræner for Zambia.
Roald Poulsen havde gerne set de to OB-spillere, Andrew Tembo og Mwape Miti, i sin trup til Nations Cup, men begge er siet fra på grund af skader.
Superligaspillere med
African Nations Cup bliver dog ikke uden islæt fra den hjemlige superliga af den grund. Faktisk kan TV-seere med hang til afrikansk fodbold få mulighed for at følge fire spillere fra SAS Ligaen - de tre af dem hos Sydafrikas Bafana Bafana, mens Brøndbys Oumar Barro stiller op for Burkina Faso.
Efter en længe tiltrængt ferie i december er FCK-angriberen Sibusiso Zuma tilbage i vigør og på vej op i omdrejninger. Da han rejste på juleferie med Michael Laudrup-prisen i lommen, var han fast besluttet på at gøre både sin klub og sit land ære i Mali.
Zuma har følgeskab i træner Carlos Queiroz' trup af de to tidligere Lyngby-spillere, forsvareren John Bradley August og forsvareren Frank Schoeman, der begge er klubløse efter Lyngbys konkurs.
Begge spillere ejes af forretningsmanden Jørn Terkelsen, så der er næppe tvivl om, at både spillere og ejer håber på Nations Cup som et udstillingsvindue for et spring videre i karrieren. Og helst i Europa, hvor guldet ligger.