Boksning: Jan Jensen serverede bedste bokseforret

Jan Jensen fra Løgstør stod for den bedste gang boksning ved forkampene til Anders Vesters professionelle stævne i Thisted fredag aften.

Mens alle ventede på hovedkampen mellem Christian Bladt og den italienske europamester i weltervægt Alessandro Duran, blev der budt på en forret bestående af fire kampe af ret middelmådig kvalitet. Dog bortset fra Jan Jensens kamp i letweltervægt mod Charles Owiso fra Kenya.

Jan Jensen var på vej mod en klar pointsejr skabt på sin vanlig flotte tekniske boksning, men kamplederen ville det anderledes og stoppede en ikke specielt rystet kenyaner kun 12 sekunder før tid.

Cruiservægteren Rasmus Iversen åbnede tidligere på aftenen ballet med en teknisk knock-out sejr over Jacob Odhiambo fra Kenya. Århusianeren sendte sin modstander til tælling med et af sine karakteristiske møllesving. Rasmus Iversens højrekotelet landede på kenyanerens kæbe og sikrede sig på denne måde sin fjerde sejr i seks kampe som professionel.

Anders Vesters hollandske sværvægter, Richel Hersisia, vandt ligeledes på teknisk knock-out. I 3. omgang mistede hans nigerianske modstander Emmanuel Chukwu fuldstændig lysten til at bokse. Han vendte ryggen til Hersisia, lænede sig op ad sit ringhjørne og gav dermed Vesters hollænder den niende sejr i ligeså mange kampe - otte af dem vundet før tid.

Den tætteste forkamp stod mellem Mark Gravesen fra Randers og Milojko Pivijanin fra Jugoslavien. Randrusianeren måtte slide i det i samtlige seks omgange mod den høje jugoslav, og den klare pointsejr virkede alt for stor. To af dommerne scorede lige frem kampen 60-54 - dvs. at Mark Gravesen vandt alle omgangene. En oplevelse som langt de færreste af Thyhallens over 1500 tilskuere må have haft.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.