Håndbold: Danmark lagde ud med sejr over Island

Det dansk herrelandshold i håndbold har aldrig haft de bedste erfaringer med Island. To gange har de snydt Danmark for billetter til en slutrunde, men fredag blev islændingene de små, da Danmark i Farum vandt en meget lidt ophidsende EM-testkamp med 28-24 efter 16-12 ved pausen.

Ganske symptomatisk for den jævnt triste håndboldkamp måtte såvel tv-seere som de 1662 tilskuere undvære den traditionelle afspilning af de to nationalhymner inden kampen. I stedet fik de få fremmødte i Farum Arena en gang solid døgnfluepop at varme op på, og det tog de såmænd meget pænt. Men det var næppe gået i Parken.

De tekniske problemer med båndoptageren i Farum forplantede sig tilsyneladende til begge mandskaber, der især før pausen udviste stor mangel på både kreativitet og gejst. Fantasien i det danske angrebsspil var dog alligevel så meget bedre, at Danmark - også takket være en fornuftig kontrafase - kunne gå til pausen foran med fire mål, 16-12.

Forsvarsopstillinger prøvet af

Torben Winther lagde ud med 5-1 forsvaret, der på det seneste har overhalet den flade 6-0 formation som det stærkeste forsvarsvåben. Landstræneren har derfor bedyret, at der skal arbejdes mere med 6-0-forsvaret inden EM. Og det er der behov for.

Begge forsvar blev prøvet af mod islændingene, der havde langt vanskeligere ved at trænge igennem, når Joachim Boldsen lå i sin fremskudte bølgebryderposition, end når de seks mand lå på linje.

Danmark startede svagt efter pausen, og hverken Joachim Boldsen eller Claus Møller Jakobsen formåede at styre angrebet ind i den rigtige rytme.

Island, anført af storskytten Olafur Stefansson, fik kontakt ved 19-19, men på blandt andet fire straffekastmål af Lars Christiansen sørgede danskerne for at køre den udramatiske sejr hjem.

Angrebsmæssigt blev tilskuerne budt på meget svingende præstationer. Lars Krogh Jeppesen gjorde sin pligt med fire scoringer på seks forsøg, mens Claus Flensborg ikke havde en af sine bedste dage. Koldingbacken skal dog roses for at blive ved med at fighte. Den anden højreback, Klavs Bruun Jørgensen, overbeviste heller ikke mod Island, og det kan blive et problem ved EM, hvis ingen af navnebrødrene har en god dag.

Stregspiller var en opmuntring

Den største positive historie fra fredagens kamp var ubetinget Michael V. Knudsen, der tilsyneladende er ved at genfinde sin gammelkendte skarphed fra stregen. Viborgspilleren, som netop er vendt tilbage efter en lang skadespause, beviste med fem mål på seks forsøg og en godkendt forsvarspræstation, at han må være førstevalg, når der skal kæmpes med de russiske, portugisiske og israelske forsvar næste weekend i Helsingborg.

Den danske trup er skadefri, og det betød, at Lasse Boesen kom i aktion på venstrefløjen for første gang siden udtagelsen, men Koldingskytten, der med sin skudstyrke skal give angrebsspillet en ny dimension, var anonym og fik kun afsluttet en enkelt gang - uden held. Bo Spellerberg og Michael Bruun så kampen fra tribunen.

Danmark møder lørdag Frankrig i Odense, mens Tyskland venter i den sidste EM-test i Flensborg søndag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.