Tennis: En drøm er blevet opfyldt for Eva Dyrberg

For første gang i 10 år går en dansk kvinde på banen til en Grand Slam-kamp i tennis, når 21-årige Eva Dyrberg tirsdag møder østrigeren Barbara Schwartz i første runde af Australian Open.

For Eva Dyrberg var det lidt af en drøm, der gik i opfyldelse, da hun i lørdags vandt kvalifikationsfinalen over amerikaneren Jane Chi og efter ni forgæves forsøg endelig fik spillet sig til hovedturneringen i en Grand Slam turnering.

- Jeg glæder mig til at spille den første kamp - det bliver en stor oplevelse og er lidt af en drøm, der går i opfyldelse, lyder det fra Eva Dyrberg to dage inden mødet med Barbara Schwartz i årets første store tennisturnering.

Eva Dyrberg har hidtil mest gjort sig bemærket som doublespiller, hvor hun har været helt oppe som nummer 90 i verden, mens hendes bedste placering i single var som nummer 137 for godt to år siden. Lige nu rangerer Eva Dyrberg som nummer 139, og målet for 2002 er en placering i top 100.

- Jeg vil prøve at komme i top 100 i løbet af det næste halve år, så jeg kan gå direkte ind i de store turneringer. Selv om jeg har klaret mig bedst i double, så har single altid haft min førsteprioritet, understreger Eva Dyrberg, som dog har fået en masse erfaring med på vejen af at spille doublekampe i de store turneringer.

- Det er held i uheld, at jeg har gjort det godt i double, for det har givet mig god træning og masser af erfaring. Desuden har jeg fået set de andre store spillere i aktion i de store turneringer, siger Eva Dyrberg.

Udbytte af hård træning i Frankrig

Eva Dyrberg har været godt spillende i Australien og tilskriver det bl.a. et tre ugers træningsophold i Sydfrankrig i december.

- Træningen var hård og intensiv, og den var målrettet med henblik på starten af det nye år. Jeg har fået masser af selvtillid og har holdt takterne fra den gode periode, jeg var inde i ved årets afslutning. Nu skal jeg lidt højere op i tempo og spille mere stabilt. Med deltagelse i nogle flere store turneringer og hård og målrettet træning tror jeg, at jeg kan nå mit mål, forklarer Eva Dyrberg.

Eva Dyrberg befinder sig rigtig godt i de australske sommertemperaturer på omkring 20-22 grader og føler, hun har nerverne i ro inden den store kamp.

- Som vejret er lige nu, passer det mig fint, men det ændrer sig hurtigt her og kan gå hen og blive 30 grader på tirsdag, og så får jeg det svært. Lige nu er jeg ikke nervøs, men det kan komme op til kampen. Jeg tror nu ikke, det bliver så slemt, for jeg har jo alt at vinde, og det bliver rigtig sjovt, siger Eva Dyrberg, som styrkemæssigt tror på, at hun har en god chance for at matche Barbara Schwartz i tirsdagens kamp. Østrigeren er nummer 90 på verdensranglisten og nåede i 1999 kvartfinalen i French Open.

- Jeg kender hende rigtig godt og har en okay chance. Jeg skal holde de gode takter og måske også løfte niveauet lidt endnu, siger Eva Dyrberg, som i Australien har sin træner Tine Scheuer Larsen ved sin side. Tine Scheuer er den sidste danske kvinde, der har optrådt i single i en Grand Slam turnering for Danmark.

Kim Clijsters venter i anden runde

Skulle Eva Dyrberg vinde sin første Grand Slam kamp venter noget af en udfordring i næste runde, hvor modstanderen formentlig bliver den fjerdeseedede Kim Clijsters fra Belgien.

Topseedede i årets første Grand Slam turnering er de to amerikanere Jennifer Capriati og Venus Williams, mens Martina Hingis fra Schweiz er fjerdeseedet.

Der er også dansk deltagelse i herresingle, hvor både Kenneth Carlsen og Kristian Pless er meldt klar til start. Kenneth Carlsen har haft store problemer med sin skulder, men skulle være kampklar til mandagens møde med spanieren Fernando Vicente, som er nummer 51 i verden.

Kristian Pless har også en hård opgave i vente, da han i første runde tørner ind i hviderusseren Max Mirnyi, der er nummer 35 på verdensranglisten.

Topseedet hos herrerne er australieren Lleyton Hewitt foran Gustavo Kuerten fra Brasilien og amerikaneren André Agassi.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.