Håndbold: Knebent nederlag til GOG i Champions League

Den berygtede skarpskytte Bolana Radulovics og kampens tjekkiske dommerpar afgjorde søndagens Champions League-kamp mellem GOG og Dunaferr fra Ungarn. Der blev hevet og slidt i de stridende forsvar, og Dunaferr vandt den fysisk betonede kamp 20-19 efter 11-8 ved pausen.

Med 11 fuldtræffere skød landsholdsspilleren Radulovics lige igennem GOG's forsvar, mens dommerne med 11 to minutters udvisninger og en række mærkelige kendelser mistede overblikket over kampen. Det var derfor en dybt skuffet GOG-træner, Bent Nyegaard, der nøgternt konstaterede, at når man ikke kan score mere end 19 mål, så kan man ikke vinde en kamp i Champions League.

GOGs hollændere som så ofte før førstevalg i startopstillingen. Monique Feijen, Olga Assink, Saskia Mulder og Natasja Burgers har gentagne gange vist deres berettigelse i Håndboldligaen, hvor de har udviklet sig fra unge talenter til ikke blot stamspillere i GOG, men klassespillere, og de viste også imponerende fightervilje mod det ungarske hold, så GOG trods alt blev holdt inde i kampen.

- Vi producerer klart flere chancer, og så skal man vinde. Men vi var ikke skarpe nok i vores angrebsspil, og så brænder vi fem til seks store chancer. Men ironisk nok synes jeg, at pigerne spillede godt de sidste 45 minutter, hvor de millimeter for millimeter åd sig ind. De havde en utrolig stor energi og fik virkelig vist, at mentalt kan de klare at komme bagud og spille sig op igen, sagde Bent Nyegaard.

Lang vej til kvartfinalerne

I Gudmehallerne på Sydfyn forsøgte 1250 tilskuere at tage modet fra ungarerne, men det lykkedes ikke, og nu bliver det i stedet GOG, der skal løbe op ad bakke på udebane for at klare sig gennem puljen og videre til kvartfinalerne.

- Vi var ikke indstillede til det hold, vi mødte. Håndboldteknisk drejer det sig om halve og hele meter for, hvordan vi dækker op mod dem. Men den tager jeg på mig. Men hvis vi kan få lige så udebanevenlige dommere, når vi spiller ude, så er jeg fint tilfreds, sagde Bent Nyegaard.

Dunaferr kom bedst fra start i første halvleg, der var præget af ungarernes fremskudte forsvar, der udmærkede sig ved at hive og slide angrebsspillet ud af GOG. I starten af første halvleg lykkedes det til fulde, hvor Bolana Radulovics hamrede bolden i Mette Iversens net efter forgodtbefindende til 6-1 efter 10 minutters spil, samtidig med at Rikke Hørlykke forgæves forsøgte at kante sig forbi i den modsatte ende. Fem mislykkede skudforsøg havde Hørlykke, men selv om de ikke direkte gav mål, fik hun til gengæld tilkæmpet sig to straffekast, som Ditte Andersen sikkert eksekverede. Midtvejs i halvlegen med 8-5 til Dunaferr lukkede ungarernes lille aggressive venstrefløj, Ivett Nagy, GOG ind i kampen igen ved at få to tominutters udvisninger i rap fulgt op af endnu en ungarsk udvisning. Ligesom en mandsopdækning af Radulovics holdt hende lidt fra Mette Iversens net. Bagud med tre mål, 8-11, kunne GOG'erne traske til taktikmøde i pausen, og det hjalp.

I anden halvleg fik Olga Assink overtaget i ungarernes forsvar og slidt sig til flere scoringer fra stregen, og det første kvarter var det GOG, der spillede bolden om ungarerne. Og Mette Iversen havde flere vigtige redninger i målet. Men ofte tøvede fynboerne med at afslutte og fik kendelser for nøl, eller også pressede ungarerne GOG til upræcise afleveringer med boldtab og hurtige kontraløb til følge. 18 minutter inde i halvlegen vendte målscoren for første gang i kampen, i 10 sekunder var GOG foran 15-14, og de 1250 tilskuere og en entusiastisk halspeaker vejrede en kneben sejr til hjemmeholdet. Men der var gjort regning uden dommerparret, der med fire udvisninger, heraf to til GOG i de sidste fem minutter, afgjorde kampen.

- De har flere mærkelige kendelser undervejs, men med de to sidste udvisninger tager dommeren sejren fra os. Den kamp måtte vi ikke vinde, sagde Bent Nyegaard.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.