Engelsk fodbold: United til tops

Målmaskinen i Manchester United kører nu atter på højtryk efter en periode med lave omdrejninger. Søndag gik det ud over Southampton, der hjemme på St. Marys Stadium tabte 1-3 til de forsvarende mestre foran 31.858 tilskuere.

Dermed ligger Manchester United efter otte sejre i træk atter på en førsteplads i Premier League - en førsteplads, som manager Alex Ferguson i efteråret tvivlede på kunne nås efter en række svage præstationer.

Men storholdet har rejst sig igen, hvilket et blik på tabellen også afslører. Manchester United har scoret 54 mål i 22 kampe, mens forfølgerne på de næste fem pladser alle har scoret i nærheden af 40 mål.

Søndag eftermiddag kom de tre seneste United-scoringer i mål på trods af en skidt start for David Beckham og co. Efter kun tre minutter kunne hjemmeholdets tilskuere juble, da James Beattie headede bolden ind bag United-keeper Fabien Barthez til Southampton-føring på 1-0.

Den hollandske topscorer Ruud van Nistelroy kunne seks minutter senere udligne til 1-1, og United var tilbage i kampen. Scoringen var hollænderens syvende scoring i syv kampe, og han tangerer dermed en bestående Premier League-rekord, der kan blive slået i Uniteds næste kamp i den kommende weekend.

Kort før pausen satte David Beckham med sit højreben et direkte frispark i nettet til 2-1, men kampen blev dog ikke kontrolleret af gæsterne, og flere gange havde hjemmeholdet muligheden for at udligne.

Men nordmanden Ole-Gunnar Solskjær var den eneste på scoringstavlen i anden halvleg, og han sikrede sejren til United med en halv time igen. Derefter havde mestrene muligheden for en større sejr, men måtte nøjes med 3-1.

På Highbury stadion var der topkamp mellem hjemmeholdet Arsenal og gæsterne fra Liverpool. Selv om der var gensyn med Liverpool-angriber Michael Owen, der sad ude i onsdagens nederlag til Southampton, endte første halvleg målløs. Men efter pausen kom to rødhårede skandinavere i fokus. Først var det Arsenals Fredrik Ljungberg med rød farve i håret, der efter flot forarbejde fra Dennis Bergkamp bragte hjemmeholdet foran 1-0. Seks minutter senere blev Liverpools nordmand John Arne Riise, med ægte rødt hår, sendt afsted på venstrekanten med en lang stikning, og han sendte sikkert bolden forbi Stuart Taylor i målet til slutstillingen 1-1.

Resultatet betyder, at Arsenal ligger nummer fire i Premier League med 40 point, et foran Liverpool på femtepladsen. Arsenal har dog spillet en kamp mindre en førerholdet fra United, som sammen med Newcastle har 42 point.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.