Engelsk fodbold: Farligt spil for tophold

Kraftigt regnvejr satte en stopper for en stribe kampe i England. Arsenal og Manchester United tophold med smalle sejre

På årets første fodbolddag i England blev en stribe kampe aflyst efter kraftigt regnvejr, men selv i de gennemførte opgør var flere hold ved at ryge på hovedet i vandet.

Især tophold som Arsenal og Manchester United levede livet farligt, men kunne dog til sidst sætte tre hårdt tilkæmpede point ind på kontoen. Længe så Premier League-duksene ellers ud til stille og roligt at kunne køre naboerne fra Chelsea ud på et sidespor i mesterskabskampen og selv indlede 2003 i samme stil som forgængeren.

I 2002 havde tre sejre i juledagene nemlig givet Arsenal et så perfekt afsæt, at klubben kunne spille sæsonen til ende uden nederlag i 18 kampe efter årsskiftet og til sidst lade sig hylde som fortjente engelske mestre.

Uden sejr på Highbury siden 1990 kunne Chelsea på forhånd godt ligne en overkommelig modstander, men inden lørdagens nederlag på 0-2 havde de blå ikke tabt i 11 kampe, og en sejr ville mindske hullet op til førstepladsen til bare to point. Fra sin plads på bænken kunne Jesper Grønkjær imidlertid se sine holdkammerater få en yderst skidt start på opgaven, da Dennis Bergkamp og Marcel Desailly i uskøn forening fik bragt Arsenal foran efter bare ni minutter. I jagten på sin scoring nummer 100 for Arsenal manøvrerede den hollandske angriber heldigt sin afslutning hen på franskmandens fod, så en chanceløs målmand Carlo Cudicini måtte se sig passeret.

I fortsættelsen bevarede Arsenal overtaget mod et generelt tam Chelsea-mandskab, der heller ikke livede specielt op efter Jesper Grønkjærs indskiftning efter en lille time. Det gjorde selve kampen til gengæld med hele fire scoringer inden for seks minutter.

Et godt hug fra Giovanni van Bronckhorst som indledning på løjerne efter 80 minutter blev kort efter fulgt op af en kæmpebrøler af Carlo Cudicini, der helt utilgiveligt lod et skud fra Thierry Henry smutte ud af favnen og ind over stregen. Sikre 3-0 blev dog hurtigt til usikre 3-2, da først Mario Stanic med hovedet og siden Emmanuel Petit i glidende stil fik reduceret.

Det sidste mål var for øvrigt lige så grinagtigt som scoringen til 3-0, da David Seaman og Sol Campbell optrådte på slap line ved at støde sammen, så franskmanden kunne score i et tomt bur.

I de sidste sekunder var Jimmy Floyd Hasselbaink tæt på at fuldende det utænkelige comeback, men kunne ved bagerste stolpe lige akkurat ikke nå et indlæg.

Til sidst kunne hovedparten af de 38.096 tilskuere ånde lettede op efter en pinefuld venten på forløsningen, der også kom sent på Old Trafford, hvor Sunderland var på besøg.

Bizart selvmål

Til den slags opgaver mod ligaens førende mandskaber har bundholdet udviklet en nærmest utrolig defensiv model, der til tider giver pote. Onsdag så Howard Wilkinsons tropper faktisk ud til at stjæle alle tre point, da Juan Sebastian Verons bizarre selvmål efter bare fire minutter gjorde missionen endnu mere enkel og letforståelig.

Udeholdets overraskende føring havde sit afsæt i Fabien Barthezs klovnerier, der mindede om kollegernes fumlen i London. Helt uforståeligt forsøgte den franske målmand at bemægtige sig et indlæg, der umiddelbart ikke udgjorde den store fare, men væk fra stregen fik Fabien Barthez hurtigt gjort situationen uoverskuelig.

Barthez kunne kun hjælpeløs se til, at Gavin McCann blødt lobbede bolden henover venner og fjender med retning mod mål. På selve stregen stod dog både Rio Ferdinand og Juan Sebastian Veron klar til at afværge faren, men da førstnævnte lagde an til at heade bolden væk, havde sidstnævnte lige akkurat fået snittet den så meget, at den ændrede retning og røg ind til scoring.

De resterende 85 minutter blev ikke uventet et stort pres mod Sunderland-målet, hvor Jürgen Macho dog igen leverede en pletfri præstation. Gang på gang fik den østrigske skudstopper sat en legemsdel i vejen for en afslutning og var godt på vej til at sikre sit hold en overraskende gevinst, da en allestedsnærværende David Beckham med små ti minutter jagtede en ellers planløs lang aflevering fra Rio Ferdinand og pludselig stod helt fri.

Højrekanten svigtede ikke, og glæde blev til ekstase i sidste øjeblik, da lille Paul Scholes dukkede op i feltet og pandede bolden forbi en prisgiven Jürgen Macho.

Bittert for Schmeichel

Samme bitre oplevelse med at blive passeret i slutminutterne måtte Peter Schmeichel også æde, da Manchester City ellers var godt på vej til at besejre Everton 2-1 efter at have været bagud 0-1 på Steve Watsons tørre spark i begyndelsen. Everton-målmand Richard Wright skabte indirekte balance i regnskabet ved ganske enkelt at tabe et indlæg for fødderne af Nicolas Anelka, der ikke kunne undgå at score. Otte minutter før tid fik Marc-Vivien Foe revancheret sig for to fæle afbrændere kort inden ved at score med hovedet, som Tomasz Radzinski også brugte til at spolere gæsternes hjemrejse.

Den seværdige og meget levende kamp var udover selve spillet en speciel affære. Efter et kvarter måtte dommer Andy D'Urso skadet lade sig erstatte af Alan Wiley, der var på Goodison Park som fjerde official.

Et indslag, som sikkert har givet stof til en masse snak i Kina, hvor anslået 300 millioner TV-seere fulgte kampen og deres to landsmænd Li Tie og Sun Jihai, der gør sig som henholdsvis midtbanespiller for Everton og forsvarsspiller for Manchester City.

thomas.kristensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.