Riis' hold nåede målet

CSC Tiscali nåede i mål inden for tidsgrænsen. Det danske cykelhold ligger nummer 10 på den verdensrangliste, som Den Internationale Cykelunion (UCI) offentliggjorde i dag.

CSC Tiscali nåede i mål inden for tidsgrænsen. Det danske cykelhold ligger nummer 10 på den verdensrangliste, som Den Internationale Cykelunion (UCI) offentliggjorde i dag.

Det betyder, at CSC Tiscali i næste sæson er med i den såkaldte "Top Club", der består af verdensranglistens 10 bedste hold. Den status giver fri råderet over samtlige sæsonens cykelløb inklusive World Cup-løb, Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a Espana. Og så giver det ekstra startpenge i størrelsesordenen en halv til en hel million kroner set over hele sæsonen.

På 10. pladsen har CSC Tiscali nu 5771 point - 179 mere end tyske Gerolsteiner, som igen er bare 58 point bedre end landsmændene fra Telekom. Hollandske Rabobank, der i næste sæson har Michael Rasmussen i staben, er nummer ni - 53 point foran CSC Tiscali.

Der mangler et par løb i kalenderen, men det nuværende etapeløb Herald Sun Tour i Australien og søndagens Japan Cup, hvor det danske cykelhold selv har fem ryttere til start, kan kun rykke ganske lidt i forhold til den nuværende rangliste.

EDS-fakta er suverænt nummer et i 2. division og rykker op, såfremt holdet har penge til det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen