Fodbold: Gang i galehuset

Selvom klubturneringerne ligger stille mens landsholdene folder sig ud, er FC Barcelona stadig det bedste stof i de catalanske sportsmedier

Barcelona

Den mest læste presse i Spanien er fodboldpressen. Og her forstås klubfodbold.

I skikkelse af landets største dagblad, Marca, der traditionelt bakker Real Madrid op, og As samt Sport, som er FC Barcelonas aviser, glider selv interessen for det spanske landshold kraftigt i baggrunden.

Især når det "kun" er resten af Europa, der spiller kvalifikationskampe til EM, og Spanien må nøjes med en langhørmer af en 0-0 kamp i en VM-venskabsrevanchematch mod Paraguay.

I Catalonien er landsholdet uinteressant. Mens klubfodbolden hviler benene, er det straks sjovere at spekulere i spillerkøb, trænerens taktik, stjernernes ve og vel og magtkampene i kulissen. Hvad eksplosive emner angår, har Barcelona mest at byde på for tiden.

Tidligere på ugen holdt FC Barcelonas præsident, Joan Gaspart, en af sine velkendte pressemøder, hvor han først inviterer revl og krat på morgenmad i katakomberne under Camp Nou, med croissanter, sandwiches, cappuccinoer og masser af appelsinjuice. Dernæst er det ikke unormalt, at han ævler løs i to til tre timer om sin klubs fortræffeligheder, fantastiske økonomiske situation og enestående fodboldhold, hvorefter journalisterne får en halv time til at stille spørgsmål.

Denne gang varede seancen kun en lille time.

Alligevel nåede Gaspart at slå fast med syvtommersøm, at Barcelona er verdens bedste klub og ikke behøver at vinde titler for at bevare sin prestige.

»Vi er født med prestigen, og vi vil dø med den. I modsætning til andre klubber (læs: Real Madrid), som må købe sig fattig i stjernespillere for at vinde titler og prestige, er vi større end det,« sagde Gaspart.

Negative røster

Lidt senere forsikrede præsidenten, at Barcelona efter det pinlige exit i pokalturneringen går efter at vinde ligaen og Champions League, samt at der er penge til nye indkøb, hvis træner Louis Van Gaal måtte ønske det. Og selvfølgelig vil kontrakten med Carlos Puyol blive forlænget og lejesvendene Mendieta og Riquelme skal nok blive en permanent del af staben, selvom Van Gaal holder den argentinske tryllekunstner på bænken til både Diego Maradonas og hele den argentinske sportspresses store fortrydelse.

Joan Gaspart kan pudse sin glorie så meget han vil, men både uden for murene og helt ind i bestyrelseslokalerne er der negative røster. FC Barcelona ikke har ikke det samme niveau som i senhalvfemserne, siger de. En af Gasparts største kritikere, Lluis Bassat Coen, der samtidig er kandidat til præsidentposten i klubben, mener ikke overraskende, at Gaspart gør tingene forkert.

»Ledelsen er på afveje. Barcelona skal være beundret i hele verden, og det bliver man ikke med to fjerdepladser i træk. I dag er tilgang af store spillere ikke spild af penge, men en investering, og vores tilhængere ville da med glæde have taget imod Ronaldo. Det gør ondt at indrømme det, men vi har mistet det, vi havde for nogle år siden,« sagde Coen til Barcelona-avisen Sport, og beklagede samtidig, at man lod en stjerne som Rivaldo gå uden at få noget for ham. Kun et år tidligere kunne man have solgt ham for flere hundrede mio. kr.

Modstykket

Og mens polemikken fortsætter som sædvanligt, indviede Barcelonas fodboldmuseum, den tredje mest besøgte museum i byen (1,16 mio. i år 2000), en ny udstilling om det legendariske hold i sæsonen 1951-52, der vandt alle sæsonens fem turneringer, nationale som internationale. Denne begivenhed fandt Sport plads til med glansbilleder og hædrende omtale af de aldrende spillere efter syv sider om Louis Van Gaals taktiske præferencer og før et kort referat af Spaniens begivenhedsløse landskamp.

Samme dag lancerede Marca, sikkert helt bevidst, sit ceremonielle modstykke med holdbilleder af kongeklubbens trup fra sæsonen 1989-90, som med målslugerne Hugo Sánchez og Butragueño satte scoringsrekord i den spanske liga med 107 mål. Det retoriske spørgsmål lød, om den nuværende trup er i stand til slå rekorden, hvilket alle i Real Madrid naturligvis er overbeviste om.

Og således er alt som det plejer. Selv når Barcelona og Real Madrid ikke spiller, er selv gårsdagens helte eller spillet i kulisserne mere interessant end landsholdet.

viggo.ravn@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen