Bjarne Riis har en plan med Ullrich

Den tyske og danske sportspresse svirrer i øjeblikket med rygter om, at det tyske postvæsen Deutchepost kan være på tale som ny delsponsor for det nuværende CSC Tiscali, samt at Jan Ullrich er et særdeles godt bud på en ny rytter i Bjarne Riis' cykelstald fra næste sæson.

Fra hjemmet i Toscana har Bjarne Riis meget få kommentarer til de mange spekulationer. Riis vil overhovedet ikke kommentere rygterne om en ny sponsor, men er lidt mere åben, når talen falder på Jan Ullrich.

»Vi vil gerne have ham, og han vil gerne køre for os. Men lad os lige få en sponsor på plads og kontrakten i hus, før vi kan sige mere,« siger Bjarne Riis.

Hvis Ullrich som ventet skriver kontrakt med CSC Tiscali, vil det store spørgsmål være, hvorvidt Bjarne Riis kan få rettet op på Ullrichs skavanker både på det sportslige og det personlige plan. Bjarne Riis er også forberedt på, at der skal godt med knofedt til, før den tyske cykeldiamant igen kan komme til at skinne.

»Jeg har selvfølgelig en plan for, hvordan vi skal få Jan på rette kurs igen. Jeg kan godt forstå interessen, men jeg vil ikke sige mere, før jeg har talt planen igennem med Jan. Men der skal arbejdes både på det psykiske og det fysiske plan,« siger Bjarne Riis.

Tyske Tobias Steinhauser fra Team Gerolsteiner vil sandsynligvis følge Jan Ullrich til CSC Tiscali for at fungere som hjælperytter for Jan Ullrich i de store etapløb. I et interview med hjemmesiden Radsport ser Stainhauser frem til samarbejdet med Jan Ullrich. »Det vil være en ære for mig at køre for Ullrich. Og kan det blive på CSC vil det være helt ideelt, for jeg kender Bjarne Riis, og han ved, at jeg er andet end bare et påhæng til Ullrich,« siger Steinhauser.

Riis har også rosende ord om Steinhauser.

»Han er er god rytter, der har kvaliteter, som vi kan bruge i andre funktioner end som hjælperytter for Jan Ullrich,« siger Bjarne Riis.

kasper.krogh@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.