America's Cup: Bank gjort til syndebuk

Sponsorerne kræver resultater. Derfor ligner Victory Challenge et syndikat i panik før pausen i Louis Vuitton Cup.

Auckland

Finansmanden Jan Stenbeck havde mange venner. Og endnu flere fjender. I sit imperium var han kendt som en hård banan, der slagtede folk, som ikke levede op til forventningerne.

Sådan er hans søn også. Hugo Stenbeck, som efter sin fars død i august besluttede sig for at flytte til Auckland for at føre sin fars drøm ud i livet: At vinde America's Cup.

»Min far havde en hård ledelsesstil. Det lyder måske skørt, men han ville have sine ansatte til at yde 150 procent. Hele tiden. Han gav sine ansatte en masse ansvar, som resulterede i en stor motivation. Hvis man levede op til forventningerne, var man en konge. Hvis ikke, var man ude. Simpelt og ligetil,« forklarer Hugo Stenbeck til avisen New Zealand Herald i begyndelsen af oktober.

Den 23-årige svensk-amerikaner har i Auckland ikke lagt skjul på, at han vil føre sin fars drøm ud i livet - og lede butikken i sin fars ånd. Jesper Bank blev første offer på vejen.

Politik i ledelsen

Efter Jan Stenbecks pludselige død stod Victory Challenge i realiteten uden ledelse. Syndikatleder Mats Johansson var vant til at træffe alle tunge beslutninger sammen med Stenbeck, men nu skulle han pludselig referere til cheferne for de største sponsorer, som sammen med sønnen Hugo udgør den nye ledelse.

Siden projektets start i 2000 har spørgsmålet om pladserne optaget de fleste. Og der hersker ingen tvivl om, at de svenske sponsorer i bund og grund helst ser svenskerne indtage de ledende pladser. Men Jesper Bank kunne ledelsen ikke komme uden om.

Tre olympiske medaljer, heraf to af guld - i disciplinen matchrace. Syv verdensmesterskaber, hvoraf det ene er i matchrace - mod Magnus Holmbergs ene verdensmesterskab i matchrace. Til Banks fordel talte endvidere syndikatleder Mats Johansson, som hele tiden har haft danskeren som favorit til rorsmandsposten. Men efter fem nederlag på stribe, måtte Mats Johansson føje ledelsen og lade Magnus Holmberg komme til.

I sin egenskab af syndikatleder blev det også ham, der skulle fortælle pressen om beslutningen, som for alt i verden ikke skulle dramatiseres.

»Det er, som jeg har sagt det hele tiden: Vi har to dygtige rorsmænd at vælge mellem, og nu synes jeg, at Magnus også skulle have chancen. Det er vigtigt for at bevare motivationen. Sidder drengene for længe på bænken, har de svært ved at holde gejsten oppe,« siger han.

Bank er syndebuk

Problemet i beslutningen er, at den ikke har noget med motivation at gøre. Selv om besætningen gør alt for at neddysse det, handler hele sagen om en dansk rorsmand frem for en svensk. Forretningen siger Holmberg, mens fornuften siger Bank.

Med beslutningen om at lade Magnus Holmberg komme til rore, gør ledelsen bevidst eller ubevidst Jesper Bank til syndebuk. Samtidig skaber skiftet usikkerhed på holdet, fordi alle planer om at sammentømre den nye afterguard går fløjten.

Beslutningen efterlader den danske - nu forhenværende - rorsmand med en meget dårlig smag i munden. For han ved godt, at det ikke er hans skyld, at nederlagene pludselig kom i stimer.

»Selvfølgelig kan jeg godt se, at der på resultattavlen står tre sejre mod fire nederlag. Men ud af starterne har jeg vundet fire eller fem. En af dem tager jeg helt på mine skuldre. Derfor behøver jeg ikke at dukke hovedet, og skulle det blive mine eneste syv sejladser i America's Cup, føler jeg stadigvæk, at jeg har leveret varen. Og jeg er da glad for, at jeg fik chancen,« siger en skuffet Jesper Bank.

En mester på land

Hvis svenskerne havde håbet på, at Magnus Holmberg kunne ændre situationen, tog de gruelig fejl. Mandagens sidste sejlads mod amerikanske Oracle BMW Racing blev et ydmygende mareridt af dimensioner. Først tørrede skipper Peter Holmberg sin svenske navnebror af i starten og efterlod svenskerne, som dog havde dansk hjælp af Henrik Blakskjær, Kasper Vang og Claus Olesen, parkeret, da startskuddet lød.

Først 12 sekunder inde i sejladsen kom Ørn i gang. Der skulle dog ikke gå mere end en enkelt vending, før genuafaldet knækkede. Dermed kunne Ørn ikke sejle med det altafgørende kæmpemæssige forsejl, og resten af sejladsen blev en pine med blafrende sejl - og et tavst, måbende pressekorps i mediecenteret.

Sidstnævnte var ikke Magnus Holmbergs skyld, og selv det mest rød-hvide hjerte fik voldsom medlidenhed med den svenske rorsmand, som fik den værst tænkelige debut i Louis Vuitton Cup på den ansvarsfulde plads. Sin uheldige situation til trods, nød Jesper Bank langt fra at se Ørn lide på Hauraki Golfen ud for Auckland. Han er loyal og bakker den nye rorsmand op.

»Jeg har sagt til mig selv, at jeg ikke vil hænge med ørerne. Det nytter ikke noget at hyle, for vi er her sammen for at få det her til at lykkes.«

peter@ernstved.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen