Løb: Den drilske distance

Gitte Karlshøj nåede hverken at sætte dansk rekord eller at udgå i tide i H.C. Andersen Marathon i Odense, og så kan sådan et marathonløb godt føles rigelig langt

Om ikke andet havde de små 4000 marathonløbere og rulleskøjteløbere i søndagens stort opsatte H.C. Andersen marathonløb i Odense betydelig lettere ved at holde varmen end tilskuerne og de mange hundrede hjælpere på den trafikafspærrede rute.

Løbets danske favorit, marathonveteranen Gitte Karlshøj, kunne tilmed varme sig yderligere ved en præmiecheck på 15.000 kr. efter de 42.195 meter i selskab med en fejende kold oktobervind, men den 43-årige Århus-løber stod nu alligevel og klaprede forfrossent med tænderne.

Denne søndag levede ikke op til forventningerne. Den førte hverken til den håbede danske rekord eller i det mindste til en gentagelse af sidste års sejr i den fynske hovedstad.

Karlshøj røg ind i det fænomen, som også mange tusinde marathonmotionister har mærket på deres krop: Benene ville ikke mere, hovedet ville egentlig heller ikke, men en usynlig drivkraft skubbede alligevel på hele vejen hjem i mål.

»Jeg burde være stået af, mens tid var ude ved 15-17 km,« sagde Gitte Karlshøj, der stik imod de gængse lægeråd til marathonløbere stillede op med en solid forkølelse i kroppen.

På den anden side lå den for tidligt trætte Gitte Karlshøj på det tidspunkt i spidsen for feltet med fortsat kurs mod en god tid. Og så kan man jo ikke bare stå af?

»Man kan jo godt have kriser undervejs, og så komme igen,« forklarede Gitte Karlshøj.

Sådan hutlede hun sig igennem løbet - godt assisteret i vinden af en klump mandlige medløbere - inden hun var tæt på at melde udsolgt igen ved 33 km, da polakken Karina Szymanska drønede forbi.

Et dilemma

»Det var et dilemma. På det tidspunkt var jeg trods alt så tæt på mål, at jeg lige så godt kunne gennemføre. Jeg ville alligevel have brugt for mange kræfter til at prøve igen i et andet marathonløb om et par uger. Nu står jeg her og har fortrudt, at jeg løb i dag. Men OK et dansk mesterskab og det at gennemføre, kan man vel altid bruge til noget,« sagde Gitte Karlshøj, der også tabte til kenyaneren Emily Kimuria på de sidste 500 meter.

Karlshøjs tid på tredjepladsen lød på 2.35,08 timer, mens polakken fornemt satte personlig rekord i tiden, 2.33,20 timer.

»Det er utroligt, at hun kan det. Hun satte også personlig rekord for en måned siden,« lød det forundret fra Gitte Karlshøj.

Langt fra den eneste

Nu var Gitte Karlshøj langt fra den eneste af de små 4000 løbere, som måtte kæmpe hårdt med indre dæmoner undervejs mod målet.

Nogle tabte kampen - som de to kenyanske storfavoritter hos mændene, Elias Chalanga og Paul Bor, der sammen med to landsmænd i hare-rollen førte løbet knusende sikkert de første 33-34 km.

Så fik de indre stemmer overtaget hos afrikanerne i den nordiske kulde. Den kenyanske førertrio gik helt i stå og sakkede agterud, mens forfølgergruppen anført af den senere russiske vinder, Andrej Tarasov, tog over.

Den danske EM-deltager, Torben Juul Nielsen, hang på i den nye førergruppe, men på de afgørende kilometer måtte den seje bornholmer med en stor blodig tå i løbeskoene give fortabt over for Andrej Tarasov og svenskeren Runar Höiom. Tarasov vandt løbet i tiden, 2.20,59 timer, mens Torben Juul Nielsen som dansk mester på den samlede tredjeplads fik noteret, 2.22,31 timer.

»Jeg er godt ristet lige nu. Ingen ville tage føringer i blæsten,« sagde en trods alt glad dansk mester, mens dødtrætte marathonløbere fortsat strømmede i mål i en lind strøm. Her kunne de alle som en - akkurat som Karlshøj og Juul Nielsen oppe foran i feltet - berette personlige lidelseshistorier fra en kold, men velorganiseret marathonsøndag i Odense.

henrik.brandt@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen