Tennis: Kristian Pless tabte semifinale

Det var marginalerne, der var afgørende, da tennisspilleren Kristian Pless lørdag eftermiddag tabte semifinalen i ATP-turneringen i Lyon.

Pless missede således en matchbold i andet sæt mod franskmanden Paul-Henri Mathieu, som efterfølgende vandt kampen i tre sæt og cifrene 6-7 (5/7), 7-6 (7/5) og 6-4.

Det var anden gang i karrieren, at 21-årige Kristian Pless havde spillet sig frem til en ATP-semifinale, og anden gang han forlod banen som taber. Alligevel var resultatet i Lyon, den største præstation i danskeren karriere, da turneringen i Lyon er langt større, end da han nåede semifinalen i Indien i 2001.

Men det danske tennistalent har vist lovende takter i den franske turnering, og kan under alle omstændigheder glæde sig over et fornemt avancement på verdensranglisten fra nummer 92 til en placering omkring nummer 75 i verden. Desuden indkasserer han godt 260.000 kroner for sin præstation i 760.000 dollars-turneringen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen