Fodbold: Målmandens omvej til Parken

Stædighed og stabilitet har sikret Peter Skov-Jensen pladsen som landsholdets reservemålmand. Den sindige vestjyde vil gerne skifte til klub i København.

Peter Skov-Jensen har valgt den sværeste måde at komme til landskamp i Parken på for første gang. I stedet for at købe billet til EM-opgøret mod Luxembourg næste lørdag, har han skaffet sig adgang gennem stædighed på træningsbanen og stabilitet i superligaen.

Den 31-årige målmand fra FC Midtjylland er en del af landsholdet. Inden udtagelsen til venskabskampen mod Skotland i Glasgow havde Peter Skov-Jensen aldrig set landsholdet spille live, og da han på sommerferien på Cypern i en bar så Jon Dahl Tomasson sparke Zinedine Zidane og de franske verdensmestre ud af VM-titelforsvaret i Japan og Sydkorea på TV, havde han end ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at han to måneder efter skulle dele omklædningsrum med den danske VM-topscorer.

»Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg aldrig har været til landskamp, men jeg ser ikke ret meget fodbold - heller ikke på TV. Det er langt fra alle landskampe, jeg har fulgt, og jeg er ikke typen, der sidder foran skærmen flere aftener om ugen for at se Champions League. Det skal være noget særligt. Jeg har nok af fodbold til hverdag,« siger Peter Skov-Jensen.

Landsholdet har været mødet med en ny verden.

»Der var nok nogle, der have hørt navnet, men de havde aldrig set mig før. Nå, du er altså målmand... Alligevel blev jeg forbavset over, hvor mange af spillerne fra udlandet, der følger med i dansk fodbold. De er nogle friske fyre, og jeg er blevet taget godt imod.. Nogle af dem tjener måske 100 gange mere end jeg, men det kan man ikke mærke på dem. Begynder man først at tænke på det med pengene, bliver man bare skør i hovedet.«

Pludselig at være en del af hele sceneriet omkring landsholdet og ikke mindst mødet med de mange danske stjerne, var specielt for den sindige vestjyde, men egentlig først bagefter.

»Når man står midt i træningen, tænker man ikke "Ovr, det er Jon Dahl som kommer løbende mod mig". Så er han og de øvrige bare spillere på banen. Det er først, når indtrykkene falder på plads, at man finder ud af, hvor stort det er. Når jeg står i situationen, skal jeg kun tænke på, at den bold skal jeg tage. Det er den måde, jeg skal skabe mig respekt på holdet, så de også synes, at jeg er den rigtige, der er blevet udtaget. Man får ikke respekt ved at bukke eller flytte sig, når de skyder.«

Slid blev belønnet

Efterårets udtagelse til landsholdet som reserve for Thomas Sørensen er belønningen for et ihærdigt slid på træningsbanen og stabile præstationer i superligaen. Sidste sæson formåede modstanderne blot at score 27 mål i 33 kampe - i 15 af dem holdt han målet rent.

Alligevel har hans vitale betydning i FC Midtjylland først nu vakt stor opmærksomhed.

Har Peter Skov-Jensen en svaghed, er det hans udstråling, og det har hans tidligere træner, Ove Pedersen, ofte drillet ham med.

»Peter er ikke typen, der kaster sig kun for at få en redning til at se mere spektakulær ud. Han er meget rolig, og det gør ham nødvendigvis ikke til en dårligere målmand - tværtimod, men det er forklaringen på, at han ikke har fået den anerkendelse tidligere, han har fortjent. Det gik lang tid, før alle fik øjnene op for, at han er en fremragende målmand,« siger Ove Pedersen, der hentede ham fra Esbjerg til Herning tilbage i 1997.

Det samme indtryk har den tidligere landsholdsmålmand Ole Kjær, der har arbejdet tæt sammen med Peter Skov-Jensen både som spiller og træner i Esbjerg.

»Man kan godt efterlyse lidt mere udstråling. Han er ufattelig rolig. Derfor kan førstehåndsindtrykket godt være, at han virker lad og ligeglad, men man må ikke tage fejl. Sådan er han bare som person, men han har den rette indstilling og klasse,« siger Ole Kjær.

Peter Skov-Jensen ved godt, at han måske burde være mere udfarende, men han har det fint med at være sig selv. Han vil ikke gøre vold på sig selv for at ændre adfærd.

»Der er mange, der siger, at jeg godt må optræde lidt mere Peter Schmeichel-agtig, men man laver ikke om på sig selv fra den ene dag til den anden. Jeg tror slet ikke, at jeg kan, for det ligger fjernt fra min natur at råbe op hele tiden. Det vil i stedet gå ud over min koncentration. Folk må tage mig for den, jeg er, og det er er også nogle, der har gjort.«

Håbede på ligalandsholdet

Blandt dem er landstræner Morten Olsen. For Peter Skov-Jensen kom udtagelsen som en stor overraskelse, selv om han godt vidste, at den nye assistenttræner, Keld Bordinggaard, overværede FC Midtjyllands opgør mod Viborg. Han troede bare ikke, at det var ham, der var til eksamen. »Nogle journalister have set Keld Bordinggaard med et papir med mit navn på, men derfra og til at blive udtaget er milevidt. Jeg havde måske håbet engang at komme med på ligalandsholdet, men at det skulle blive et spring helt frem, kom meget bag på mig,« siger Peter Skov-Jensen. De første dage på træningsbanen gjorde Peter Skov-Jensen sig umage - ikke kun i præstationen, men også med hensyn til ikke at forveksle Ebbe Sand med tvillingen Peter, som han har spillet sammen med i FC Midtjylland.

»Jeg skulle virkelig tage mig i agt for ikke at råbe Peter efter ham, og da Peter kom på besøg i landsholdslejren i Oslo før opgøret mod Norge, var jeg også bange for at komme galt af sted. Heldigvis stod de ved siden af hinanden, så jeg godt kunne kende forskel...«

Trods den nye status som landets næstbedste målmand, har Peter Skov-Jensen indstillet sig på, at han måske aldrig kommer til at skrive sig ind i historien som FC Midtjyllands første A-landsholdspiller.

»Thomas Sørensen skal blive syg, skadet eller ramt af andre uheld, hvis jeg skal have debut. Ingen skal være i tvivl om, at jeg brænder for at spille, men jeg må også være realist. Skal jeg forbi ham, skal jeg også være bedre, men i øjeblikket er der ingen andre danske målmand på niveau med Thomas. Han har højden, hurtigheden og resten af det, der skal til. Han står under et ekstremt pres hver uge i Premier League. Det kommer man aldrig til at opleve i superligaen.« Derfor har Peter Skov-Jensen som mål at bide sig fast i EM-truppen.

»Mange siger, at jeg kun er med, fordi Jesper Christiansen og Jan Hoffman har været skadet. Det kan godt være, men nu er jeg med, og så vil jeg overbevise Morten og Keld om, at de har valgt den rigtige mand. Det kan jeg kun gøre ved at vise mine kvaliteter, så de næsten ikke kan undgå at udtage mig igen. Sker det ikke, begynder jeg dog ikke at græde, for så er forklaringen den enkle, at andre er bedre end mig. Længere er den ikke. Jeg vil ikke begynde at komme med dårlige undskyldninger.«

Godt nok skælder Peter Skov-Jensen ikke ud så hysterisk ud som Peter Schmeichel, men ingen skal være i tvivl om, at han også kan blive gal. Han stiller store krav til sine medspillere, og hvis de ikke lever op til dem, er der kontant afregning.

»Jeg kan godt uddele skideballer. Det skal man kunne som bagerste mand. Jeg har hele spillet foran mig, og følger spillerne ikke trænerens oplæg, kan jeg gå ind og håndhæve loven. Derfor bliver jeg nogle gange kaldt for "betjenten".«

Ellers går Peter Skov-Jensen under øgenavnet "fiskeren" på grund af sine rødder i Esbjerg.

»Det er nu ikke sådan, at jeg har en kutter liggende nede i havnen. Faktisk er der ingen i min familie, der stort set ejer en fiskestang. For mig er fisk noget mand spiser og ikke selv fanger, men alle forbinder Esbjerg med fiskeri.«

Han begyndte karrieren i Esbjerg som femårig, inden han 13 år senere fik debut på førsteholdet i fraværet af en skadet Ole Kjær.

Han nåede også tre kampe på U21-landsholdet under den daværende træner Richard Møller Nielsen, men som målmand i Danmarksserien og en tilværelse i skyggen af Ole Kjær, var det svært at avancere. I stedet affandt han sig dengang som nu med rollen som reserve. Han havde dog chancen for at komme til Vejle i Allan Simonsens tid som træner, men han følte sig ikke parat til at forlade Esbjerg.

Først da Ove Pedersen i 1997 ringede og tilbød ham et job i Herning, fandt han tiden moden til at søge nye udfordringer.

»Min påstand var dengang, at han kunne udvikle sig et en af de seks bedste målmand herhjemme. Kunne vi ikke selv komme i superligaen, var han et muligt salgsobjekt, så på den konto var det en god investering,« husker Ove Pedersen.

Positiv stædighed

Herning var lige ved at avancere fra 1. division to gange, men nåede aldrig superligaen inden dannelsen af FC Midtjylland, som satte yderligere skub i Peter Skov-Jensens karriere.

»Det er svært at udvikle sig, når man har et fuldtidsjob ved siden af, men da jeg kom op på et højere niveau og ikke skulle arbejde ved siden af, blev jeg også en bedre målmand.«

Stædigheden har han også uden for banen, og han går ofte langt for at få sin vilje.

»Når han er i det humør, nytter det ikke noget at diskutere med ham. Det er spild af tid. Så er det bedre at vente en dag eller to, når han har fået ilt til hjernen igen. Men stædigheden må ikke kun omfattes negativt. Det er også en af hans styrker. Det er det samme fænomen som hos temperamentsfulde spillere. Det kan også bruges positivt,« siger Ove Pedersen.

Peter Skov-Jensen har to år tilbage af sin kontrakt med FC Midtjylland, men han lægger ikke skjul på, at han gerne vil fortsætte karrieren i en københavnsk klub.

Kæresten Charlotte er fra København, og hans datter Cecilia på fem år fra et tidligere ægteskab bor også i København sammen med moderen. Desuden har han en passus i sin kontrakt som betyder, at FC Midtjylland maksimalt kan forlange 2,5 mio. kr. i tilfælde af et skifte før kontraktens udløb.

»Jeg vil gerne fortsætte fem-seks år endnu. Peter Schmeichel, Peter Kjær og Mogens Krogh spiller stadig på højt niveau, selv om de er i slutningen af 30'erne,« siger Peter Skov-Jensen.

Ser Peter Skov-Jensen sjældent fodbold på TV, var det pudsigt nok en fjernsynet, som inspirerede ham til at spille badminton.

»Da jeg så Lene Køppen blive verdensmester i damesingle i 1977, ville jeg også spille badminton. Jeg nåede faktisk at blive ret god, men på et tidspunkt måtte jeg vælge mellem ketsjeren og fodbolden. Det blev fodbolden.«

Det fortryder Peter Skov-Jensen ikke. Han har nået landsholdet, selv om medaljerne fra badmintonkarrieren fortsat er i klart overtal.

jan.jensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.