Fodbold: Polarisering kan føre til isolation af storklubber

Storklubbernes politiske pres for en ny turneringsstruktur med færre topklubber virker som en provokation over for klubber med ondt i økonomien og en superligaplads i farezonen

Det er næppe nogen hemmelighed, at det er storklubber som FC København, AaB og Brøndby, der politisk presser på for at få gennemtrumfet en ny turneringsstruktur med et DM-slutspil for kun otte hold mod de nuværende 12 i superligaen.

Mens forslaget til strukturændring er til høring hos de berørte organisationer, udvikler den økonomiske situation sig kritisk hos flere af de øvrige klubber i SAS Ligaen, der stiller sig skeptiske over for den nye struktur.

Senest har bundholdet Silkeborg været igennem en større redningsaktion med lønnedgang hos spillerne og et nyt kapitalindskud på 20 mio. kr.

Regnskabet fra AB forleden viste endnu et katastrofeår med kurs mod en tom pengekasse, mens Farum Kommunes måske ulovlige støtte ligger som en bombe under Farum Boldklub, som mange frygter bliver det næste konkursbo a la Lyngby.

Forleden kom det frem, at modstanden mod det nye strukturforslag er så stor i lokalunionerne, at det stort set er uden chance for at blive vedtaget. Favoriseringen af topklubberne er simpelthen for åbenlys.

Det er også logisk nok, hvis de økonomisk truede klubber i toppen stiller sig skeptiske over for den nye struktur, der alt andet lige vil udvikle sig til en polarisering mellem rige og fattige.

Der spores for tiden en del irritation hos lederne i de truede klubber, der ikke i lighed med storklubberne bare kan investere i nye spillere, så de er sikre på en plads blandt de otte bedste med de store TV- og sponsorpenge. Den styrkemæssige polarisering vil politisk set kunne føre til en isolation af storklubberne, så de med deres pres for en nedskæring opnår den modsatte effekt af den ønskede.

Nyt talerør

Af kollegiale grunde og for familiefredens skyld er klublederne ikke meget for offentligt at kritisere hinanden.

Det gælder dog ikke for FCK, der er den klart mest aggressive i argumentationen for en ny struktur, der pludselig efter en halv snes år er blevet »dybt uretfærdig«.

Det har andre end klubberne fået at føle. Således har FCK's sportsdirektør, Niels-Christian Holmstrøm, brugt metroXpress som klubbens nye talerør i et voldsomt angreb på nærværende dagblads sportsredaktør for en holdning, der tilfældigvis strider mod Holmstrøms og FCK's.

Rent bortset fra den klassiske taktik med at tillægge den angrebne nogle holdninger og udsagn, der ikke er belæg for, så er vi på Jyllands-Posten naturligvis beærede over at kunne give anledning til det frontale angreb i metroXpress/kampprogrammet op til opgøret i Parken mod AGF.

Og vi tør godt allerede her give løfte om fortsat at være garant for nogle holdninger omkring dansk fodbold, der også i fremtiden kan give anledning til debat.

Men for den del af fodbold-Danmark, der ikke læser FCK's kampprogram, skal det nævnes, at Holmstrøm blandt flere angreb kalder det for »mavesure udfald«, fordi avisen tidligere har argumenteret for, at der i forslaget til ny turneringsstruktur ligger en pæn portion »protektionisme« - altså beskyttelse af en allerede opnået position for topklubberne.

Niels-Christian Holmstrøm gør også en del ud af at fortælle sine læsere, at »dansk fodbold kan ikke i fremtiden baseres på mæcener, hvad enten de har været saftkonge, busdirektør, bankmand i Amerika eller en tilfældig mand med papkassen, men økonomien må baseres på sammenhængende drift.«

Der er vist ingen, der har betvivlet FCK's og især direktøren Flemming Østergaards evne til at drive en sund forretning i Parken, hvor mulighederne selv sagt er en del større, end visse andre steder i landet. Kredit herfor er så rigeligt uddelt gennem tiderne - også i JP.

Permanente røde tal

Men der er andre end JP, der har fornemmet den stadig stærkere vi-alene-vide-og-vi-alene-kan-holdning, der strømmer ud fra Parkens korridorer. Man kan drive sin egen forretning, men uden en vis portion ydmyghed kan man ikke navigere i det demokrati, der også hersker indenfor det fodboldpolitiske. På et så følsomt område som fodbold, hvor desperate ledere dag ud og dag ind kæmper med og mod de permanente røde tal på bundlinjen, vil Holmstrøms ord blive opfattet som hovmod fra en klub, der var meget tæt på økonomisk kollaps i de første år efter fusionen.

Når eksempelvis en "Onkel Kurt" dukker op i AGF med nogle amerikanske bankmillioner, så lugter de vel ikke grimmere end penge, der er tjent på Tyson, et Grand Prix-show eller DBU's fodboldlandskampe, der er med til at sikre det årlige overskud. I forbindelse med FCK-AGF blev Flemming Østergaard i dagspressen citeret for, at det ville være »a piece of cake« at gøre AGF til en god og rentabel forretning, fordi klubben har landets næststørste forretningsmæssige potentiale.

Det er sikkert korrekt nok, men må vi anbefale d'herrer Østergaard og/eller Holmstrøm at søge det ledige direktørjob i AGF. Hvis de ellers kan klare lugten af "Onkel Kurts" penge, der os bekendt er tjent på »sammenhængende drift« i banker i Hongkong, London og New York.

Niels-Christian Holmstrøm anfører også, at det vil gå ud over talentudviklingen i dansk fodbold til glæde for landsholdet, hvis man ikke har topklubber, der kan skabe resultater i europæisk fodbold.

Talentudviklingen

Hvordan er det nu lige, det er med talentudviklingen i FCK (KB og B 1903)?

Med lidt god vilje kan man få øje på et par spillere i FCK-truppen af egen avl, mens det vrimler med stortalenter af egen avl i klubber som AaB, Esbjerg, AGF og Brøndby.

FCK har investeret sig til et tophold, og ikke et ondt ord om det. Klubben er storleverandør af spillere til andre landes landshold, og så må vi håbe, at mindre formuende danske klubber tager vare på det danske landsholds fremtid. FCK's egne landsholdsspillere er købt i AB og Silkeborg.

Det var Niels-Christian Holmstrøm, der navngav det gamle stadion i Viborg "Lars Tyndskids mark". Efter ombygningen til et nyt og flot mini-Parken holder den karakteristik ikke mere.

Men for at blive i sproget, så må sportsdirektøren nu nøjes med gratispamfletten metroXpress som recipient for sine "stinkere". Det hverken kan eller vil vi forhindre ham i.

Men FCK og de andre store kan trods alt ikke gennemføre en turnering alene, så om den arrogante indstilling også er politisk klog i kampen for en ny struktur i dansk fodbold, vil kun tiden kunne vise.

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.